BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du grønne fingre og er du ikke bange for at få jord under neglene? Så er du måske den nye anlægsgartnerelev vi søger til Vej, Park og Genbrug i Vejen Kommune. Ansættelsen starter den 1. maj 2024 eller efter aftale.
JobbetSom anlægsgartnerelev i Vej, Park og Genbrug bliver du en del af vores gartnerhold. Opgaverne er mangeartede, og ofte er der ikke to dage, der er ens. Du kommer blandt andet omkring opgaver inden for pleje og vedligeholdelse af grønne områder, og du lærer hvordan vi klipper græs, beskærer buske og træer, klipper hæk og bekæmper ukrudt. Opgaverne varierer alt efter sæson, derfor vil dit arbejde også omfatte vedligeholdelse og opretning af eksisterende anlæg samt mindre nyanlæg, og andre opgaver indenfor drift af veje og grønne områder i Vejen Kommune.
Vi ser gerne, at du har afsluttet grundforløbet, og at du selvfølgelig har interesse i at arbejde med gartnerfaget. Du er engageret i din uddannelse og udviser initiativ samt tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst med gode resultater.
Kørekort til bil (B) er et krav. BE kort er en fordel.
Vej, Park og Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger ca. 75 medarbejdere. Heraf er der i øjeblikket to anlægsgartnerelver samt en skov- og naturteknikerelev.
Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej & Park drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.
Vi er en moderne arbejdsplads, der arbejder med de nyeste løsninger inden for drift af grønne områder, samtidigt har vi fokus på et godt arbejdsmiljø. Hos os ser vi muligheder frem for begrænsninger.
Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesstedet er Vejen Kommunes Materialegård beliggende på Stenbro Allé 6 i Brørup.
Vejen Kommune har røgfri arbejdstid.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tue Gyldholm Jensen på telefon 24 79 03 24.
Ansøgningsfristen er den 24. marts 2024. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning.
Du søger stillingen online ved at bruge knappen "Ansøg". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4f5e2268)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune - Teknik - Miljø, Rådhuspassagen, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001222