BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til Askov-Malt børnehave - genopslag
Askov Malt børnehave søger pædagog 30-37 timer om ugen. Har du lyst til at skabe meningsfulde fællesskaber for alle børn, og vil du gerne:
- være stolt af dit arbejde, hvor du og dine kolleger er engagerede og brænder for 3-6 års pædagogik?
- være innovativ og medskabende til læringsmiljøer, der tilbyder høj kvalitet?
- trives og have et godt arbejdsmiljø?
Så modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig.
I Askov-Malt børnehave er vi pt. normeret til 90 børn. Børnehaven er del af Dagtilbud område 2 i Vejen Kommune.
I Askov-Malt børnehave har vi ”åben plan”, som skal forstås på den måde, at børnene har mulighed for at tilvælge aktivitet ud fra interesse og relationer, selvom det ikke nødvendigvis er den gruppe/pædagogisk personale, der er den primære. Organisering omkring åben plan giver et arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for og det forventes, at alle byder ind med refleksioner og justerende handlinger omkring vores læringsmiljøer og børnegruppe. Vi får kendskab til alle børn, og har derfor optimale muligheder for sparring. Vi er nysgerrige og undersøgende på, ‘hvorfor’ vi vælger at gøre, som vi gør. Vi udveksler tanker og ideer og hjælpes ad med at sætte skibe i søen, men ser lige så gerne, at der igangsættes projekter, som ikke alt pædagogisk personale har samme energi i. Åben plan betyder også fokus på positionering, og at vi som pædagogisk personale er bevidste om at være rollemodeller for alle børn.
Du kan sikkert fornemme det, men vi siger det gerne højt…
Vi har en fantastisk personalegruppe, som er faglig stolte og engagerede - på samme tid er der plads til nærvær og omsorg kollegialt. Der er en kultur i Askov- Malt børnehave, som er favnende og positivt fremadskuende.
Vi ved der derfor, at vi kan tilbyde en pædagogisk praksis hvor er der er:
- Høj faglighed med børnene i fokus.
- Medansvar, medindflydelse og medbestemmelse på egen praksis.
- Fagligt kompetente kolleger, der kan lide gak og gøgl.
- Personalemøder i åbningstiden med højt fagligt indhold!
- Relevant efter-/ og videreuddannelse.
- Årsnorm, hvor du får tid til forberedelse m.m. for at kunne varetage de opgaver, der er i forhold til at sikre kerneopgaven.
- On boarding- forløb ved opstart.
Kan du se dig selv i det, så læs videre;
Vi vil gerne, at du vil…
arbejde med lærerige og alsidige arbejdsopgaver i et dynamisk miljø. Du vil skulle samarbejde med et pædagogisk personale, der er faglige, grundige og glade i deres arbejde, og som gerne vil spille bold med en pædagog, der kan være lyttende, spontan og give faglig feedback. Vi vægter forældrearbejdet højt - vi har en forældregruppe, som er interesserede i børnehavelivet anno 2023, og hvilken betydning det har for deres børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Du behøver ikke mestre det hele, men du skal have mod på at lære. Børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse står forrest hos os. Så kom og vær med til at tilrettelægge, videreudvikle og evaluere pædagogiske læringsmiljøer i Askov- Malt børnehave.
Dagtilbud Område 2:
Dagtilbud Område 2 består af i alt 6 dagtilbud. Alle med faglige ambitioner og mod på at føre dem ud i livet. Vi lægger vægt på, at man kan arbejde ansvarsbevidst, fleksibelt og selvstændigt. Det kræver høj grad af selvindsigt og et tæt samarbejde med kolleger og ledelse, da alle løfter den faglige opgave i fælles flok. Vi har sat en stærk udviklingsdagsorden for det pædagogiske arbejde, og ønsker at levere høj faglig kvalitet. Vi tilbyder kompetente kolleger, der er solide, veluddannede, nysgerrige og imødekommende. Vi vil noget – og gør noget, sammen spiller vi hinanden gode. Områdets ledelse består af én områdeleder og 2 personale- og pædagogfaglige ledere.
Vi har haft fokus på vores læringsmiljøer i udelivet igennem de sidste år. Se gerne med her:
Film om udeliv i Vejen Kommune
Område 2 sætter fokus på fleksible læringsmiljøer med udgangspunkt i natur og science
Du kan høre nærmere om stillingen ved personale- og pædagogfaglig leder Betina Petersen, tlf. 29 65 00 26.
Ansøgningsfrist er den 22. september 2023. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Damhus 9, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vejen.career.emply.com/ad/paedagog-til-askov-malt-bornehave/q2pbb8/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906072