To dyrlæger til VeterinærSyd

Profilbillede
dato

Har du lyst til at bruge din dyrlægefaglighed på opgaver, der medvirker til at sikre sundhed og velfærd for dyr? Så søg en af vores stillinger og bliv en del af vores fagligt stærke afdeling.

Dyresundhed og dyrevelfærd vejer tungt på dagsordenen, og vi garanterer en afvekslende hverdag med masser af spændende muligheder, hvor du bliver udfordret både fagligt og personligt.

Den første opgave du bliver lært op i er dyrlægefaglige vurderinger af transportegnethed og udarbejdelse af certifikater i forbindelse med eksport af dyr. Arbejdet foregår både direkte hos landmanden, men også fra virksomheder hvor dyrene samles inden eksport.

Der kan herefter være mulighed for at indgå i arbejdet med fx kontroller af velfærd og dyresundhed i besætningerne og hos virksomheder, indenfor flere dyrearter alt efter dine interesser og kompetencer. Dette arbejde udføres i faglige teams ud fra dyreart eller opgave.

Arbejdsopgaverne omfatter eksempelvis:
• Dyrevelfærdskontroller i besætninger
• Tilsyn og vejledning af virksomheder der arbejder med animalske biprodukter og akvakulturbrug
• Overvågning og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme
• Deltagelse i tværgående projekter og opgaveløsning efter behov og ønsker

Opgaverne varetages i VeterinærSyds område, som dækker den sydlige del af Jylland. Når du er oplært, kører du typisk ud hjemmefra, og du har samtidig mulighed for hjemmearbejdsplads. Der vil være behov for at du er på kontoret i Vejen til møder, sparring med kollegaer, aflevering af certifikater mm.

Fødevarestyrelsen har desuden en landsdækkende vagtordning udenfor normal åbningstid, som du evt. kan deltage i.

Om dig
Du skal have en dansk autorisation som dyrlæge. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men intet krav. Er du nyuddannet og har interesse for området, er du også meget velkommen til at søge jobbet. Vi har introduktionskurser for nyansatte. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren dyrlæge, så får du en mentor, og vil løbende blive oplært og trænet i både den faglige og forvaltningsmæssige del af opgaverne.

Ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, så har vi ekstra travlt. Det er derfor vigtigt, at du kan håndtere perioder med et hektisk arbejdsmiljø, hvor du formår at fastholde overblik, dit gode humør og din humoristiske sans.

De fleste af de opgaver, som du skal løse foregår ved dyrene. Du skal derfor have gummistøvlerne på, når du skal omsætte regler og lovgivning til praksis i staldene og på ramperne. Du skal være interesseret i at arbejde med dyresundhed og dyrevelfærd.
Du skal kunne påtage dig rollen som myndighedsperson. Du træffer afgørelser og holder fast, også i de vanskelige situationer. Du er god til at kommunikation med forskellige mennesker, da det er afgørende for et godt samarbejde.

Vi forventer herudover, at du:
- er struktureret og kan bevare overblikket og roen – også når det går lidt stærkt
- udviser engagement og vægter samarbejde højt
- er fleksibel og evner at sætte dig hurtigt ind i nye opgaver
- har teknisk snilde og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer

Om os
Fødevarestyrelsen er Danmarks største arbejdsplads for dyrlæger. Det betyder, at vi altid kan tilbyde sparring med engagerede og fagligt dygtige kolleger. I afdelingen er vi ca. 90 ansatte, hvoraf 60 af disse er dyrlæger.

Vi går op i, at alle ansatte trives på arbejdspladsen. Derfor tilbyder vi en arbejdsplads med trygge rammer for din ansættelse. Du vil få en god kontakt både med leder og kollegaer.

Vi spænder bredt i vores opgaver, da vi dækker alle dyrearter. Det betyder, at der vil være mulighed for at udvikle sig inden for nye faglige felter.
Vi giver mulighed for både personlig og faglig udvikling under hensyntagen til såvel dine som arbejdspladsens behov. Vi prioriterer kurser og faglig sparring højt, hvorfor der også på denne måde er mulighed for udvikling.

Vores kontor ligger i Vejen, men kontrollerne udføres i den sydlige del af Jylland. Da vi ofte arbejder på distancen er det vigtigt, at du er åben og ærlig. Du indgår gerne i dialog med ledere og kollegaer, hvis du er usikker.

Evnen til at samarbejde og arbejde i teams er essentiel for vores hverdag, hvor kulturen er præget af, at vi hjælper hinanden med at udføre de faglige opgaver bedst muligt inden for rammerne.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig pr. 1. august eller 15. august 2024.
Samtalerne vil blive afholdt den 7. juni og den 10. juni i Vejen.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om ansættelse på fuld tid (gennemsnitlig 37 timer pr. uge). Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer.

Sådan ansøger du
Du søger stillingen, ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 3. juni 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og autorisation mv.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job.

Du er velkommen til at kontakte Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen, 7227 5920, sektionsleder Kjartan Faurholt Kjærsgaard, 7227 5705 eller dyrlæge Anne K. Flygaard, 7227 5194.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Vejen, Søndergade, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034707

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet