Tekniker til geotekniske og miljømæssige undersøgelser hos Eurofins Miljø A/S i Jylland og Fyn

dato

Firmabeskrivelse
Vil du vil være en del af den fremtidige udvikling af opgaver inden for geoteknik og miljøområdet? Trives du med at løse selvstændige opgaver ude hos kunder? Så har vi jobbet til dig.

Eurofins Miljø A/S er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder primært med kemiske, fysiske og mikrobiologiske undersøgelser inden for vand, jord, bygningsmaterialer, indeklima, arbejdsmiljø, geoteknik, støj/akustik og luft.
Vi har et meget stort udvalg af analyser og analysepakker, som er nødvendigt for at matche vores kunders behov for viden og dokumentation. Vi råder over avancerede laboratoriefaciliteter, top-moderne måleinstrumenter og vigtigst af alt - et team af dygtige og kompetente medarbejdere, som med mange års erfaring og et internationalt netværk i ryggen står til rådighed, når der skal skabes resultater.

Jobbeskrivelse
Eurofins VBM Laboratoriet A/S søger en tekniker, håndværker eller lignende til udførelse af geotekniske rutineforsøg og prøveudtagning inden for geoteknik og miljøområdet i Danmark. Du vil blive en del af Eurofins geotekniske afdeling, som udfører opgaver i hele Danmark. Afdelingen består af et geoteknisk laboratorium i Ishøj, samt feltafdelinger i Vejen og Åbybro.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Udførelse af tekniske feltopgaver på byggepladser og lignende med salg af Eurofins VBM Laboratoriets øvrige laboratorieydelser

  • Komprimeringskontrol, måling af bæreevne, udtagning af prøver til laboratoriet

  • Efter grundig oplæring vil du selvstændigt få ansvaret for at planlægge og gennemføre målinger og tekniske undersøgelser på geoteknik- og miljøområdet

Kvalifikationer
Du er uddannet tekniker, geotekniker, håndværker eller har en anden uddannelse relateret til bygge- og anlægsbranchen. Derudover har du erfaring fra arbejdet på byggepladser og det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med geoteknik.

Det er herudover vigtigt for os at du har:

  • God fysik og er frisk på at arbejde udendørs

  • Kørekort til personbil (arbejdet indeholder en del kørsel)

  • IT-kundskaber på brugerniveau

  • Gode sprog- og kommunikationsevner

  • Taler og skriver dansk

Af personlige kvalifikationer lægger vi vægt på stor selvstændighed, at du er udadvendt og har gode samarbejdsevner. Jobbet kræver en høj grad af ansvars- og kvalitetsbevidsthed samt fleksibilitet (lange dage med udendørs feltarbejde).

Du er god til at planlægge og bevare overblikket – også når det går stærkt. Du er villig til at tilegne dig viden om relevante geotekniske metoder. Herudover lægger vi vægt på, at du er service-minded, er en team-player og har et godt humør.

Yderligere oplysninger

Vi tilbyder
En spændende stilling i en af verdens største laboratorievirksomheder med mulighed for personlig og faglig udvikling. Du vil indgå i et team af dygtige og gode kolleger i et godt arbejdsmiljø med god stemning og en uformel omgangstone.

Arbejdstid 
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt (flexordning). Stillingen er tidsbegrænset til 31.10.26 med mulighed for forlængelse.

Weekend arbejde og enkelte dage med overnatninger kan forekomme.

Arbejdssted
Du vil arbejde med udgangspunkt i Jylland med afstikkere til vores kontorer i Vejen, Åbybro og Ishøj. Det primære arbejdsområde vil være opgaver i Jylland og på Fyn.
En stor del af opgaverne kan udføres med udgangspunkt i din hjemmeadresse.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins VBM Laboratoriet, er du velkommen til at kontakte salgsmanager og teamleder Johannes T. Jensen på mail johannest.jensen@etn.eurofins.com.

Du kan læse mere om Eurofins på https://www.eurofins.dk/

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Eurofins VBM LABORATORIET A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0d9fc9ed-7150-4322-a70e-053368072e74

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet