Teamleder med LEAN-erfaring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du erfaren teamleder med interesse for produktionsoptimering, så vil vi gerne høre fra dig. Læs videre her.

Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper virksomheder inden for fødevare- og foder­brancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere deres råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for rådgivning, sensoriske og klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser.

Jobbeskrivelse

Til vores mikrobiologiske laboratorium søger vi en engageret og dedikeret teamleder. Vi er pt. 65 dygtige og engagerede kollegaer i laboratoriet fordelt på 5 teams. Du vil blive ansvarlig for et team bestående af 15 laboranter og laboratorieassistenter, som arbejder med at analysere fødevarer, vand og foder for diverse mikrobiologiske parametre.. Vi har en forventning om at arbejde yderligere med automatisering, effektivisering af arbejdsprocesser samt optimering. Har du tidligere arbejdet med LEAN, vil det give dig nogle fordele i denne stilling.

Som teamleder vil din primære opgave være, at sikre et flow i driften og overholdelse af leveringstider, samtidigt med at du har fokus på trivsel i teamet.

I din hverdag vil du få opgaver som:

  • At planlægge og afvikle den daglige produktion
  • Sikre det gode samarbejde i afdelingen på tværs af teams, bl.a. med mikrobiologer og kolleger i afdelingerne, Kundeservice, Salg og Kvalitet
  • Sikre trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø
  • Sikre kvaliteten i teamet ved opretholdelse og optimering af procedurer og retningslinjer

Kvalifikationer

Faglige kompetencer

  • Du er uddannet laborant eller har en anden relevant naturvidenskabelig uddannelse
  • Erfaring med personaleledelse
  • Gerne erfaring med mikrobiologi og mikrobiologiske dyrkningsmetoder
  • Du har erfaring med IT - kendskab til LIMS er et plus
  • Erfaring med LEAN værktøjerne
  • Du taler og skriver dansk

Personlige kompetencer

  • Du er robust, fleksibel og driftsorienteret
  • Du er kvalitetsbevidst og motiveres af effektivisering og optimering af arbejdsprocesser 
  • Du er empatisk og kan lede og motivere mange forskellige mennesker
  • Du formår at holde overblikket og kan tage beslutninger i pressede arbejdssituationer
  • Du er kommunikerende og trives i et miljø, hvor man sparrer med både kolleger og ledere
  • Du befinder dig godt i et hektisk miljø med mange bolde i luften

Vigtigst er, at du har evne og lyst til at udfylde ledelsesrollen.

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et fagligt spændende arbejdsmiljø med et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.


Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer/ugen

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Ansættelsesstart
Snarest

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.  Du skal søge online – det er eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Pia Kiil Nielsen på tlf. +45 26 86 41 23 eller mail PiaKiilNielsen@eurofins.com.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966207

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet