Stop hellere mens legen er god

Profilbillede
dato

Selvom det danske sommervejr kan være en omskiftelig en af slagsen, er der nu alligevel grund til at lade bilen stå, hvis du påtænker at nyde den med en øl eller to. 

Sidste sommer sigtede politiet over tusind personer for spritkørsel. Alene bare i Vejen Kommune, var spritten skyld i to trafikulykker i henholdsvis 2019 og 2020. Vejen Kommune, har derfor i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden derfor nu besluttet endnu engang at sætte fokus på problemet med spritkørsel i sommervarmen.

Ud af de i alt 1.028 personer der sidste sommer, blev sigtet for spritkørsel tilhørte 93 af dem, syd og sønderjyllands politikreds. 

Henover sommeren vil bilister såvel som cyklister og gående kunne se plakater rundt omkring i byen. Med kampagnen ”Klar til et pust?” håber både politiet, Rådet for Sikker Trafik samt Trygfonden, på at flere fremadrettet vil tænke sig om inden de sætter sig ind foran rattet. 

Unge mænd topper

I en opgørelse fra 2020 udtrykker hele 8 procent af bilisterne uanset køn, at de inden for det seneste år, ikke har været sikker på deres promille, mens de har kørt bil. Her udgør de 17-35-årige mænd hele 10 procent, hvoraf 16 procent har svaret at de ikke vidste deres promille. Politiet opfordrer derfor på det kraftigste at lade bilen stå, hvis der opstår nogen som helst tvivl om alkoholpromillen hos den enkelte.

Kilde: Redaktionen