BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du serviceminded til fingerspidserne, og falder det dig naturligt at være den, som tager sig godt af sine kolleger, så er nedenstående deltidsjob måske noget for dig
For vores kunde, som er beliggende i Vejen tæt på motorvejsforbindelse, søger vi en servicemedarbejder/frokostansvarlig til et længerevarende vikariat med henblik på efterfølgende ansættelse.
Kunden beskæftiger sig inden for IT-løsninger og er en innovativ virksomhed i vækst. De har til huse i moderne kontorbygninger, men mangler dig, som kan sørge for, at hverdagen bliver lidt mere lækker og ”nem” for konsulenterne.
om stillingen
Din hovedopgave bliver at sørge for, at frokosten er dagens højdepunkt. Det vil sige, at du sørger for indkøb (bestiller og tager imod leveringer), tilberedning, opdækning og anretning samt afrydning m.m. efter dagens frokost.
Andre opgaver, som du også skal tage dig af, kan være vanding af blomster, let aftørring af borde og vask af håndklæder/viskestykker.
Som udgangspunkt vil arbejdstiden ligge alle hverdage i tidsrummet 10.00-12.00 eller 11.00-13.00. Hvis du ønsker at påtage dig lettere rengøring, kan der være mulighed for en time eller 2 mere på ugebasis.
Stillingen deler du på sigt med en kollega, så du får fleksibilitet og mulighed for at planlægge omkring jobbet, men i opstartsfasen vil det være dig alene. Du bliver selvfølgelig sat godt ind i opgaverne.
om dig
Din baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du er vant til at lave mad, og at du trives med rollen som husets ”madmor/-far”/praktiske vidunder/altmuligperson.
Det er også vigtigt, at du er stabil og har lyst og mulighed for at varetage et job, hvor dine kolleger hver dag regner med dig og ser frem til, at du møder ind.
Det vil også være et plus, hvis du har initiativ, er kreativ og fleksibel og tager ejerskab.
Du trives med kolleger omkring dig og indgår gerne i fællesskabet.
ansøgning
Hvis du er interesseret i jobbet, skal du bruge knappen Ansøg nu her på siden. Vi fjerner stillingsopslaget, når stillingen er besat. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte seniorkonsulent Dorte Poulsen på 92921198.
om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDSTAD A/S, Kokholm, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097829