Planlægning for nyt boligområde ved Nygaardsvej i Vejen

Foto: Vejen Kommune.
Profilbillede
dato

Vejen Kommune har åbnet for indkaldelse af idéer og forslag til planlægning for nyt boligområde ved Nygaardsvej.

Vejen Kommune arbejder på at ændre et erhvervsområde ved Nygårdsvej i Vejen til boligområde. Arealet ligger syd for Nygårdsvej og nord for Uldalls Jernstøberi. Før området kan tages i brug til boligformål, skal der laves ny planlægning for området.

Projektarealet er i dag omfattet af rammeområde 1.E.04. Det er intentionen at overføre området fra rammeområde 1.E.04 til erhvervsformål til rammeområde 1.B.03 til boligformål i kommuneplanen. Der sker ved at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2021.

Før Vejen Kommune går i gang med planlægningen, vil de gerne vide, om du har idéer og forslag til, hvorledes området kan udvikles på bedste måder.

De skal have dine bemærkninger senest den 29. marts 2022.

Kilde: Vejen Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.