BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tydelig pædagog med stærke relationskompetencer søges til heltidsundervisningen ved Vejen Ungdomsskole
Ønskeliste (vi ved godt, at vi ikke nødvendigvis kan få det hele, men vi er optimistiske af sind 😊)
- Pædagog, pædagogisk assistent eller anden pædagogisk baggrund.
- Har undervisningserfaring eller -kendskab til fagene matematik, dansk og engelsk.
- Har erfaring og/eller arbejdet med: målgruppen (unge 14-18 år, som af forskellige årsager ikke lykkes i almenskolen), idræt/bevægelse, PASE, erhvervsliv, praktik, FGU og erhvervsuddannelser.
- Personlige kompetencer: fleksibel, motiverende, tydelig og tålmodig.
Hvad laver vi og hvad skal du?
Et centralt element i dine arbejdsopgaver vil være arbejdet med de unge i Topkarakter. Topkarakter er en gren af heltidsundervisningen i UngVejen. Heltidsundervisningen består af Modtageklassen, MBL, Topkarakter og Unikum. I alt er der ca. 50-60 elever og der undervises i dansk, engelsk og matematik, samt social og personlig læring. Heltidsundervisningen er et alment undervisningstilbud med ekstra ressourcer. Vi tror på, at alle unge mennesker kan opnå faglig progression – uanset, hvilket niveau de starter på. Vi har fokus på livsduelighed, dannelse og uddannelsestillid.
Topkarakter er for de elever, som har brug for tydelighed og alternative læringsmetoder. Selvom det til tider kan være svært, så har vi altid fokus på faglig progression og arbejder hen mod at tilbyde de unge en afgangseksamen, så de på sigt kan tage en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Der vil være gode muligheder for, at du kan være med til at forme indholdet i undervisningen og finde en god balance mellem faglig læring (som du også får masser af hjælp til af dine skarpe lærerkollegaer) og den personlige, sociale og erhvervsmæssige læring (bl.a. PASE).
Vi arbejder med kvalitet frem for kvantitet ift. antallet af undervisningstimer for de unge, således vi bevarer fokus og engagement hos dem, når de er hos os. Desuden giver denne løsning gode muligheder for at prioritere det tværfaglige samarbejde med både kollegaer, sociale myndigheder, forældre og erhvervsliv, som også vil være en væsentlig del af dine opgaver.
Det vigtigste for os er, at du brænder for at skabe forandringer hos vores unge ud fra et helhedsorienteret syn på læring, hvor eleverne bliver set, hørt og forstået, og at du vil udvikle vores tilbud ud fra vores fundament. Vores ansatte skal generelt kunne organisere, lede læringsprocesser og være gode rollemodeller for eleverne. Vi har et stort fokus på kvalificerende IT-hjælpemidler, variation og differentiering for den enkelte elev i fællesskabet, og vi har løbende sparring med PPU/PPR og både interne og eksterne konsulenter. Vi tror på, at synlig læring, variation og et samarbejde med det omkringlæggende samfund, er afgørende faktorer, når vi arbejder med de unge i vores heltidsundervisningstilbud. Vi bygger på et fundament af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring – konkretiseret ved de 7 karaktertræk.
Vi tror på, at vi kan være med at skabe gode resultater og unge, der klarer sig i livet. Vi har en fantastisk vifte af muligheder, hvor din didaktiske og pædagogiske kreativitet kan få frit løb, og vi tilbyder et stort ansvar (som du skal tage) og medindflydelse i et udfordrende job med stor kontaktflade.
Vi har et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur med en åben og uformel omgangstone på en arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen om at løse opgaverne og tager fælles ansvar, og hvor der er højt til loftet og godt humør.
Flere oplysninger kan findes på vores hjemmeside: http://www.vejenungdomsskole.dk/ eller ved henvendelse til afdelingsleder ved UngVejen, Mikkel Lund, 21 64 07 45 eller miklu@vejen.dk.
Om UngVejen
Heltidsundervisningen er organiseret under UngVejen. UngVejen består af Vejen Ungdomsskole, SSP og Vejledning Vejen. Vores fysiske placering er på Basen, Vejen Ungecenter.
Vi har blik for at støtte i overgangen fra ung til voksen og hjælpe unge på kanten ind i fællesskabet gennem autentiske og relevante forløb. Det gør vi med et ressourceorienteret og styrkebaseret fokus med henblik på livsduelighed. Vi vil sikre, at flere af Vejens unge får et alsidigt tilbud fra Ungdomsskolen, og at vores vejledningsvirksomhed fortsætter det høje serviceniveau. Dette udarbejdes med blik for den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker, samt mulighederne for realiseringen i et tæt samspil med vores unge, familien og netværket.
Generel information
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst for området.
Stillingen er en fast stilling.
Opstart: 1. december 2023.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er 25. oktober 2023, og ansættelsessamtaler afholdes 27. oktober 2023. Hvis der er behov for en anden samtale, aftales dette individuelt.
Forventet ansættelsesstart snarest muligt eller pr. 1. december 2023.
Vi indhenter børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Askovvej 7, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924118