BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog, PAU, Social- og sundhedsassistent eller anden relevant uddannelse til fast stilling på 25-35 timer.
Brænder du for relations arbejde og at være den der har overblikket i en foranderlig hverdag?
Vores kollega skal læse videre, og vi søger derfor nu en ny kollega, som vil være en del af Nørregadehus.
Vi søger en ny kollega til Botilbuddet Nørregadehus, en del af FHS, Familie, Handicap og Socialpsykiatri i Vejen kommune. Vi kan tilbyde et job med mulighed for videreudvikling i en stærk faglig organisation. Timeantallet er mellem 25 og 35 timer pr. uge. Vi finder ud af i et samarbejde, hvilket timeantal, der passer til den enkelte medarbejder.
Nørregadehus er et af Vejen Kommunes tilbud til voksne personer med varig nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne, som har behov for pædagogisk og praktisk støtte i hverdagen. Botilbuddet er etableret efter lov om social service §105.
I Nørregadehus bor der 25 borgere i egne lejlighed.
Vi arbejder med at skabe trivsel, udvikling og forandring for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Vi søger en ny kollega til et team, hvor borgerne i høj grad er fysisk selvhjulpne, og det er derfor vigtigt, at du som vores nye kollega, kan se dig selv i et job, hvor din primære funktion er at være guidende og verbalt støttende.
Vi tilbyder:
- Et arbejde, hvor opgaven er i centrum.
- Et arbejde med skiftende arbejdstider, tilpasset den enkeltes ønsker og behov, som kan være hver 2. weekend 2 x 8 timer eller hver 3. weekend 2 x 12 timer.
- Mulighed for efteruddannelse.
- Du vil blive kontaktperson for en borger.
- En arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse og et godt arbejdsmiljø.
- Et godt samarbejde med vidensdeling.
- En personalegruppe der er fagligt nysgerrig.
- En personalegruppe der hjælper og støtter hinanden.
Du ser dig selv som en der:
- Kan samarbejde og er bevidst om den professionelle rolle.
- Kan og har lyst til at arbejde efter mål jfr. Borgernes indsatsplaner.
- Har erfaring indenfor området – hvis ikke lærer vi dig grundigt op via introforløb.
- Kan koble teori til praksis, samt begrunde og dokumentere din indsats både mundtlig og skriftligt.
- Du har humor, er åben, nysgerrig, ærlig og imødekommende.
- Du er respektfuld og anerkendende i din kommunikation med såvel borgere samt kollegaer.
- Du kan samarbejde med en bred sammensat borgergruppe, med varierende behov for støtte, hjælp og omsorg.
- Du er stabil, struktureret, har overblik og situationsfornemmelse.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til NEXUS og har kørekort.
Ansættelse er pr. 1. februar. Vi venter gerne på den rigtige kollega.
Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Janni K. Dornwirth på tlf. 9117 8650.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist fredag den 8. december kl. 12. Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 13. december.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Nørregade, 73, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945707