Nye beholdere i vejen

Profilbillede
dato

Har du også været nødt til, at omrokere i din carport eller garage derhjemme for bare, at kunne få plads til de mange affaldsbeholdere husejere skal have? Ja så kan du vist godt gå i tænkeboks igen. 

Nu er endnu en affaldsbeholder nemlig ved, at finde vej hjem til de mange husejere - nemlig mad- og rest affaldsbeholderen.

I forbindelse med, at de gamle beholdere bliver hentet, vil de nye beholdere også blive indført på de danske matrikler, i løbet af de næste fire uger. Borgerne i Vejen Kommune vil derfor muligvis i en overgang, ikke kun have én men to beholdere stående. 

Du skal altså derfor fortsat blive ved med, at bruge din gamle beholder så længe du ikke har fået andet at vide. Det er først når der bliver sat et klistermærke på den gamle, at du ikke længere behøver fylde i den, men nemt kan overgå til den nye. 

Foruden den nye beholder, får man også en lille spand hvori der medfølger tre ruller af affaldsposer svarende til et års forbrug. Står du efter noget tid og mangler poser, skal du dog blot huske at sætte en tom pose omkring håndtaget af din beholder, og du vil få udleveret nogle nye. 

Genbrug af gamle beholdere

Med tanke på et bedre miljø samt mere klimavenlighed, vil de mange gamle beholdere i første omgang blive lavet til granulat. Senere hen vil de dog, blive lavet til nye affaldsbeholdere. Det eneste som indtil videre ikke bliver genbrugt, er gummiet fra hjulene på beholderne. 

Kilde: Redaktionen