Medarbejder til fritrumsbeskæring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vej, Park & Genbrug søger en medarbejder med teknisk snilde, som har flair for gartnerarbejde, til at varetage opgaven med fritrumsbeskæring omkring skoler, børnehaver, plejehjem m.m. samt langs cykelstier og fortove. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. 

Jobbet 

Din primære arbejdsopgave vil være beskæring med Timan langs veje og stier i Vejen Kommune, herunder også hækklipning på helhedsområdet. Sekundære arbejdsopgaver kan for eksempel være buskrydning, beskærings- og fældningsopgaver som en del af vinterbeskæringen. Arbejdet foregår uden fast makker, men det er vigtigt, at du er omgængelig og kan samarbejde med flere. I vinterhalvåret er du en del af vinterberedskabet, hvorfor det er vigtigt, at du kan nå arbejdspladsen indenfor ca. 50 min.  

Kvalifikationer og kompetencer 

Stillingen ønskes besat af en samarbejdsvillig og frisk kvinde eller mand med interesse for området. Opgaveløsningen indebærer høj grad af selvstændighed, men samarbejde og feedback med de øvrige kollegaer og ledere på området er vigtigt for opgavens udførsel.

Det er en fordel, hvis du: 

  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner 
  • har sans for kvalitet og er ansvarsbevidst 
  • har flair for brug af almindelige gartnermaskiner samt redskabsbærer
  • har lyst til fysisk arbejde udendørs.

Kørekort til bil er et krav. BE kort er en fordel.

Hvem er vi? 

Vej, Park & Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej, Park & Genbrug drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.

Løn - og ansættelsesforhold 

Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Vejen kommune er røgfri arbejdsplads.
Som et led i ansættelsen indhenter vi børneattest. 

Vejen Kommune har stilleplads på Stenbro Allé i Brørup.  

Nærmere oplysninger 

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Mikael Kristensen på telefon 24 61 34 77.

Ansøgningsfrist er den 30. juni 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. 

Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning.

Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Der vil blive indhentet referencer efter ansættelsessamtaler
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://vejen.career.emply.com/ad/medarbejder-til-fritrumsbeskaering/r4j1t4/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841955

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet