BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vej, Park & Genbrug søger en medarbejder med teknisk snilde, som har flair for gartnerarbejde, til at varetage opgaven med fritrumsbeskæring omkring skoler, børnehaver, plejehjem m.m. samt langs cykelstier og fortove. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt.
JobbetDin primære arbejdsopgave vil være beskæring med Timan langs veje og stier i Vejen Kommune, herunder også hækklipning på helhedsområdet. Sekundære arbejdsopgaver kan for eksempel være buskrydning, beskærings- og fældningsopgaver som en del af vinterbeskæringen. Arbejdet foregår uden fast makker, men det er vigtigt, at du er omgængelig og kan samarbejde med flere. I vinterhalvåret er du en del af vinterberedskabet, hvorfor det er vigtigt, at du kan nå arbejdspladsen indenfor ca. 50 min.
Kvalifikationer og kompetencerStillingen ønskes besat af en samarbejdsvillig og frisk kvinde eller mand med interesse for området. Opgaveløsningen indebærer høj grad af selvstændighed, men samarbejde og feedback med de øvrige kollegaer og ledere på området er vigtigt for opgavens udførsel.
Det er en fordel, hvis du:
- er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- har sans for kvalitet og er ansvarsbevidst
- har flair for brug af almindelige gartnermaskiner samt redskabsbærer
- har lyst til fysisk arbejde udendørs.
Kørekort til bil er et krav. BE kort er en fordel.
Hvem er vi?Vej, Park & Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej, Park & Genbrug drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.
Løn - og ansættelsesforholdLøn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vejen Kommune er røgfri arbejdsplads.
Som et led i ansættelsen indhenter vi børneattest.
Vejen Kommune har stilleplads på Stenbro Allé i Brørup.
Nærmere oplysningerØnsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Mikael Kristensen på telefon 24 61 34 77.
Ansøgningsfrist er den 30. juni 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning.
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Der vil blive indhentet referencer efter ansættelsessamtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vejen.career.emply.com/ad/medarbejder-til-fritrumsbeskaering/r4j1t4/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844778