Brænder du for content creation, branding og digitale kampagner? Har du styr på sociale medier, grafisk design og eventkoordinering? Så er du måske vores nye kollega!
Eurofins Food & Feed Testing er en sammenslutning af tre laboratorievirksomheder, der laver analyser af foder og fødevarer. Vi består af selskaberne Eurofins Vitamin Testing A/S, Eurofins Steins Laboratorium A/S og Eurofins Milk Testing A/S.
Vi søger en alsidig og idérig marketingmedarbejder, der kan styrke vores synlighed og brand både eksternt og internt. Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor du får ansvar og mulighed for at sætte dit præg på vores kommunikation og markedsføring.
Jobbeskrivelse
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte digital marketing og branding, hvor du vil have ansvaret for at sikre en stærk visuel identitet og branding. Det vil du gøre via dine kompetencer indenfor;
Udarbejdelse og eksekvering af marketingkampagner (online og offline)
Vedligeholdelse og udvikling af indhold til hjemmeside og sociale medier
Koordinering af messer, events og kundearrangementer
Produktion af grafisk materiale og præsentationer
Analyse af kampagner og rapportering af resultater
Samarbejde med salgsteamet for at understøtte kommercielle aktiviteter
Kvalifikationer
🧠 Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
digital marketing og sociale medier (LinkedIn, Umbraco og evt. SEO/Google Analytics)
Grafisk produktion og kampagnestyring (Canva, Active Campaign)
Indholdsproduktion – artikler, nyheder og videoer
Eventkoordinering og projektledelse
Grundlæggende analyse af kampagner og webtrafik
Visuel identitet og branding
💡 Personlige egenskaber
Vi leder efter dig, der er:
Kreativ og idérig – du kommer med nye vinkler og tør udfordre status quo
Selvstændig og proaktiv – du tager ansvar og sikrer fremdrift
Struktureret og detaljeorienteret – du har styr på deadlines og kvalitet
Samarbejdsorienteret – du trives med sparring og teamwork
Fleksibel og omstillingsparat – du håndterer både planlagte og ad hoc-opgaver
🌍 Sprog
Du skal kunne kommunikere på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
📍 Arbejdssted
Stillingen er baseret i Vejen, og du vil referere til den kommercielle ledelse.
Yderligere oplysninger
Hos os får du mere end et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor vi:
Prioriterer trivsel: Sundhedsforsikring og mulighed for at præge dagligdagen
Støtter din udvikling: Karriereveje, talentprogrammer og faglig sparring
Har det godt sammen: Socialt fællesskab, personaleforening og en kantine med både grønt og kage
Yderligere oplysninger
Arbejdssted: Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Arbejdstid: 37 timer/uge
Tiltrædelse: Efter aftale
Er du nysgerrig?
Du søger stillingen online ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning.
Udvælges du som en af de kandidater, vi ønsker at invitere med i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af nogle spørgsmål forud for en eventuel samtale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Commercial Director Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen på Anne-Sofie.Ladekjaer-Mikkelsen@ftn.eurofins.com
Læs mere om os på www.eurofins.dk
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 63.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d41400c0-c3a5-49f4-8322-e4de1d1a3f0e