BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
ØsterbyCentret er en afdeling på Østerbyskolen. Her undervises elever, som har brug for meget voksenstøtte. Eleverne har alle nedsat kognitiv funktion, og skolens opgave er at gøre alle elever så dygtige, som de kan, så de i videst mulig udstrækning bliver i stand til at håndtere udfordringer, deltage i fællesskaber og udvikle sig fagligt, personligt og socialt i mødet med omverdenen.
Vi søger en afdelingsleder på 37 timer til ØsterbyCentret pr. 1. august 2024, der brænder for afdelingens elevgruppe, herunder elever med tilknytningsforstyrrelser og elever med socio-emotionelle udfordringer, og som ser muligheder i at udvikle og omsætte pædagogiske tiltag til gavn for elevernes læring og trivsel.
Du vil indgå i et ligeværdigt samarbejde med den anden afdelingsleder i centerafdelingen, og være en del af Østerbyskolens ledelsesteam.
Ansvars- og opgavefordelingen i centerafdelingen er ikke endeligt fastlagt, men dine overordnede opgaver vil blandt andet være:
- have det daglige personaleansvar for centerafdelingen sammen med den anden afdelingsleder.
- styrke det tværprofessionelle samarbejde på tværs af organisationen.
- styrke det gode forældresamarbejde.
- omsætte skolens mission, vision og værdier til praksis.
På Østerbyskolen arbejder vi anerkendende blandt andet gennem de 24 styrker. Vi søger en leder, som har topstyrkerne: samarbejde, leder, nysgerrig, nærvær, modig
Vi lægger vægt på, at du:
- er lærer- eller pædagoguddannet - med erfaring fra det specialpædagogiske område
- har ledelseserfaring
- er en udpræget teamplayer
- besidder personlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner.
- tænker i helheder og inddrager relevante partnere i det pædagogiske arbejde med eleverne.
- er en synlig leder, der kan sætte fælles retning og udvikling, også i stormvejr.
Løn:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Åbent hus:
Vi holder åbent hus for ansøgere den 13. juni 2024 kl. 13 – 15.30.
Besøg til åbent hus kan aftales med sekretær Susanne Svendsen på tlf. 79 96 55 90.
Nærmere oplysninger:
Fås ved henvendelse til skoleleder Mette Kragh på tlf.nr. 28 86 17 16. Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 17. juni kl. 12.00
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt torsdag den 20. juni
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Nygade 17, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059069