BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tydelig lærer med relationskompetencer og hænderne rigtigt skruet på søges til heltidsundervisningen ved Vejen Ungdomsskole
Ønskeliste (vi ved godt, at vi ikke nødvendigvis kan få det hele, men vi er optimistiske af sind 😊)
- Lærer, som har undervisningskompetencer i matematik, dansk og engelsk.
- Håndværker eller hænderne skruet rigtigt på.
- Har erfaring og/eller arbejdet med: målgruppen (unge 14-18 år, som af forskellige årsager ikke lykkes i almenskolen), idræt/bevægelse, PASE, erhvervsliv, praktik, FGU og erhvervsuddannelser, alternativ eksamensform (case- eller portfolioopgave).
- Personlige kompetencer: fleksibel, motiverende, tydelig og tålmodig.
Hvad laver vi og hvad skal du?
Arbejdsopgaverne vil foregå på tværs af vores grene i heltidsundervisningen (Modtageklassen, MBL, TopKarakter og Unikum, ca. 50-60 elever i alt), hvor der undervises i dansk, engelsk og matematik. Vi har som udgangspunkt undervisning ca. kl. 08.30-14.00 og vi arbejder med, at vores elever har en anderledes onsdag, hvor de enten har PASE, bevægelse, er på virksomhedsbesøg eller i praktik og der vil derfor også være opgaver forbundet med dette. Du skal forvente både at undervise mindre grupper og indgå i fælles aktivitet/undervisning, da bl.a. både idræt/bevægelse, onsdagene og valgfag foregår på tværs.
Som noget nyt får vi muligheden for at afprøve alternative eksamensformer (case- og portfolioopgaver), som kan give endnu flere af vores elever en bestået afgangsprøve og en positiv oplevelse med i rygsækken.
Det vigtigste for os er, at du brænder for at skabe forandringer hos vores unge med et helhedsorienteret syn på læring, at eleverne bliver set, hørt og forstået, og at du vil udvikle vores tilbud ud fra vores fundament. Vores ansatte skal generelt kunne organisere, lede læringsprocesser, og være gode rollemodeller for eleverne. Vi har et stort fokus på kvalificerende IT-hjælpemidler, variation og differentiering for den enkelte elev i fællesskabet, og vi har løbende sparring med PPR og både interne og eksterne konsulenter.
Ungdomsskolens heltidsundervisning er fortsat i udvikling, og vi tror på, at synlig læring, variation, og et samarbejde med det omkringlæggende samfund, er afgørende faktorer, når vi arbejder med de unge i vores heltidsundervisningstilbud. Vi bygger på et fundament af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring – konkretiseret ved de 7 karaktertræk.
Vi tror på, at vi kan være med at skabe gode resultater og unge, der klarer sig i livet. Vi har en fantastisk vifte af muligheder, hvor din didaktiske og pædagogiske kreativitet kan få frit løb, og vi tilbyder et stort ansvar (som du skal tage) og medindflydelse i et udfordrende job med stor kontaktflade. Vi har et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur med en åben og uformel omgangstone på en arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen om at løse opgaverne og tager fælles ansvar, og hvor der er højt til loftet og godt humør.
Flere oplysninger kan findes på vores hjemmeside: http://www.vejenungdomsskole.dk/ eller ved henvendelse til afdelingsleder ved UngVejen, Mikkel Lund, 21640745 eller miklu@vejen.dk.
Om UngVejen
Heltidsundervisningen er organiseret under UngVejen, der er en kombinationen af Vejen Ungdomsskole, SSP og Vejledning Vejen med fysisk placering på Basen Vejen Ungecenter.
Vi har blik for at støtte i overgangen fra ung til voksen og hjælpe unge på kanten ind i fællesskabet gennem autentiske og relevante forløb. Det gør vi med et ressourceorienteret og styrkebaseret fokus med henblik på livsduelighed. Vi vil sikre, at flere af Vejens unge får et alsidigt tilbud fra Ungdomsskolen, og at vores vejledningsvirksomhed fortsætter det høje serviceniveau. Dette udarbejdes med blik for den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker, samt mulighederne for realiseringen i et tæt samspil med vores unge, familien og netværket.
Generel information
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst for området.
Stillingen er en fast stilling.
Opstart: 7. august 2023.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er 21. juni 2023, og ansættelsessamtaler afholdes 26. juni. Hvis der er behov for en anden samtale, aftales dette individuelt.
Vi indhenter børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Askovvej 7, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vejen.career.emply.com/ad/laerer/t00quh/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849482