BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en lærer til vores overgangshold, der består af elever, som periodevis har behov for ekstra guidning. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Overgangsholdet er Østerbyskolens mellemform, som retter sig mod elever med både almen- og specialpædagogiske behov, og hvor målet er, at eleven med tiden helt eller delvist deltager i den almindelige undervisning, og er en del af klassefællesskabet.
Du skal være læreruddannet og gerne med en AKT eller inklusionsuddannelse, da du vil blive det faglige omdrejningspunkt på holdet i tæt samarbejde med vores læringscenter. Du har en naturlig, åben og anerkendende tilgang til elever og kolleger, og et godt humør.
Vi arbejder målrettet og dagligt på, at alle elever bliver ”så dygtige som de kan”.
På Østerbyskolen er fællesskabet, bevægelse og den gode relation mellem lærer og elev fundamentet for den enkeltes faglige udvikling.
Vi er ambitiøse på elevernes vegne: Vi arbejder på, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte og samtidig udvikler sig til at blive hele- og selvstændige mennesker.
Vores LOMAkøkken er blevet en del af skolens DNA. I LOMA har vi etableret et læringsmiljø, hvor eleverne fra 4. årgang på skift er med 3 dage om året til at producere mad.
Østerbyskolen har implementeret bevægelse i elevernes skoledag. Østerbyskolen deltager i projektet Bevægelse er Vejen og er certificeret i idræt og bevægelse gennem DGI.
Vores kollegiale fællesskab er vigtigt og meningsfuldt. Der er gået sport i at forfine og udvikle samarbejde, videndeling og sparring. Vi arbejder i selvstyrende team og professionelle læringsfællesskaber og har høj grad af medbestemmelse og indflydelse. Vi kender hinandens styrker og udvikler dem i et respektfuldt og konstruktivt samarbejde.
Vi er hele tiden på vej og bevæges sammen, når eleven lykkes. Fagligt og menneskeligt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og gå nye veje sammen med dig.
Ansøgningsfristen 20. september 2024 kl. 12. Vi holder løbende samtaler, og lukker stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål eller brug for uddybende information rettes al henvendelse til skoleleder Mette Kragh på mail mekr@vejen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Nygade 17, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109875