Laboratorieassistent til håndtering og analyse af råmælksprøver hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S i Vejen

dato

Hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S analyserer vi råmælksprøver for en række forskellige parametre som bruges i forbindelse med mejeriets afregning til mælkeproducenten samt af den enkelte landmand. Hver dag håndterer vi tusindvis af mælkeprøver på forskellige typer af automatiseret udstyr, samt udfører analyser på teknisk avanceret udstyr baseret på bl.a. FT-IR, flowcytometri, PCR og ELISA. Derudover udfører Eurofins Milk Testing Denmark A/S serologiske analyser, enten som led i nationale zoonose- og sygdomsbekæmpelsesprogrammer eller som service for landmænd og dyrlæger. Vi analyserer også fødevareprøver for flere forskellige mikrobiologiske patogener.

Jobbeskrivelse

Du kommer til at indgå i en afdeling, hvor vi dagligt håndterer og analyserer et større antal råmælksprøver, blodprøver fra kvæg, fødevareprøver, samt diverse miljøprøver med ELISA - og/eller PCR-metoder. Du bliver en del af et mindre team med fagligt dygtige kolleger, som du kan sparre med i hverdagen.

Din arbejdsdag vil omfatte opgaver som:

  • Registrering af prøver

  • Fremstilling af reagenser

  • Håndtering af forskellige analyseinstrumenter

  • Hjælpe med opvask, oprydning og rengøring i afdelingen

  • Forefaldende arbejde i laboratoriet, herunder opfyldning af forbrugsvarer

Du kommer måske fra et job, hvor du allerede har erfaring med produktion? - eller måske har du sabbatår, hvor du søger et meningsfuldt job?

Vi sørger for at du får en grundig oplæring, så erfaring med laboratoriearbejde er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har viljen og evnen til at lære, samt et drive til at arbejde effektivt og kvalitetsbevidst.

Kvalifikationer

Faglige kompetencer

  • Du har naturvidenskabelig interesse

  • Du har gode IT-kundskaber

  • Du taler og skriver dansk

 Personlige kompetencer

  • Du er omhyggelig, systematisk og effektiv i dit arbejde

  • Du har et godt humør og en positiv indstilling

  • Du har let ved at tilegne dig ny viden

  • Du er selvstændig og tager ejerskab for dine opgaver

Det vil både være stående og gående arbejde og derfor er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere oplysninger

Arbejdsstid
37 timer/ugen i vagtplan, primært placeret mandag-fredag i tidsrummet kl. 6-18.
Der vil være vagt om lørdagen ca. hver 4. uge.
 

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
(tæt på Esbjerg-motorvejen og kun et par kilometer fra togstationen i Brørup)

Tiltrædelse
Efter aftale

Vil du vide mere
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Andrea Lauridsen på andrea.lauridsen@ftn.eurofins.com. Du kan læse mere om Eurofins på Eurofins.dk

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og andre relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online – det er eneste mulighed. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning.

I forbindelse med rekrutteringen, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest. 

#Testing for life

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
 
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
 
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Eurofins Milk Testing Denmark A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/53aa77c0-f840-4725-a02f-9d1c04233125

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet