Hos Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper vi virksomheder inden for foder- og fødevarebrancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere deres råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for de klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser. Vi anvender også mange nye teknologier, som blandt andet kan anvendes til afdækning af fødevaresvindel og fødevareægthed.
Stillingsbeskrivelse
I vores mikrobiologiske laboratorium analyserer vi foder, vand og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre. Vi er pt. 65 dygtige og engagerede kollegaer, fordelt på 3 teams.
Vi søger en ny kollega til teamet, som arbejder med dyrkning af prøvemateriale og aflæsning af resultaterne. Teamet består af 16 laboranter og laboratorieassistenter, som varetager en bred vifte af opgaver herunder spredning fra opformeringer til selektive substrater, aflæsning af analyseresultaterne og identifikation af bakterier.
Vi har en stigende grad af automatisering i laboratoriet og du vil ligeledes indgå i implementering og drift af vores robotter.
Vi modtager mange prøver hver dag, så det er vigtigt, at du trives i en tempofyldt hverdag, hvor effektivitet og kvalitet går hånd i hånd.
Vi er stolte af at levere analyser af høj kvalitet, til rette tid til vores kunder og ønsker os en holdspiller, som vil bidrage til vores fortsatte succes. Du vil blive en del af en fagligt stærk afdeling, hvor vi har fokus på, at fællesskab og trivsel. Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i det sociale sammenhold og vil være med til, at der bliver løftet i flok, så vi sammen når vores mål.
Kvalifikationer
Faglige kompetencer
Du har en baggrund som laborant eller lignende som har erfaring fra et mikrobiologisk laboratorium
Du har gode IT-kundskaber og interesse for automatisering
Du taler og skriver dansk
Personlige kompetencer
Du trives i en hverdag, hvor der sættes pris på præcision, systematik og effektivitet
Du er selvstændig, men samtidig god til at holde overblik og samarbejde, så opgaverne bliver løst
Du har gåpåmod og en positiv indstilling
Det vil både være stående og gående arbejde og det er derfor vigtigt, at du er fysisk mobil. Du vil skulle arbejde efter en vagtplan og på sigt have weekendvagt hver 3 weekend.
Yderligere informationer
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde
Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.
Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.
Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).
Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.
Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.
#TestingForLife
Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres typisk i tidsrummet 06.00-18.00 fra mandag til fredag, samt hver tredje weekend i tidsrummet kl. 07-16.
Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Tiltrædelse
Snarest muligt
Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte teamleder Jette Bendiksen på JetteBendiksen@eurofins.dk
Ansøgning
Du søger stillingen online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Jette Bendiksen på JetteBendiksen@eurofins.dk
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.
I forbindelse med ansættelse, vi du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6d6e70f0-fcfe-4e12-89f2-432ba63b3e16