BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kreativ ernæringsassistent til vores kantine på Vejen Rådhus. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1.9.2024, eller efter aftale. Vi kan tilbyde en stilling på 37 timer, hvor du også vil have en arbejdsdag i ugen hos Madservice-Vejen. Alternativt kan vi tilbyde en stilling på 32 timer, hvor dine arbejdsdage kun vil være i kantinen. Endelig timetal aftales ved ansættelse.
Arbejdstiden vil som hovedregel ligge mellem 6.30 – 14.30, men du må forvente ind imellem at skulle møde kl. 6.00, ligesom der vil kunne forekomme vagter eftermiddag og aften.
Kantinerne er lukket i ugerne; 7, 29, 30, 31, 42, dagene op til påske og dagene mellem jul og nytår, derfor vil det være tvunget ferieuger.
Vejen kommune har fem personalekantiner, beliggende på Jobcenter Vejen, Områdekontor Brørup, Brørup Sundhedscenter, Områdekontor Rødding og Vejen Rådhus. Vi er ti medarbejdere, hvoraf fire arbejder fast på Vejen Rådhus. Kantinen arbejder som et selvstyrende team, derfor ligger der en stor beslutningsgrad hos jer i dagligdagens drift. Du skal derfor kunne trives i at din leder ikke er til stede i dagligdagen. Kantinen afholder faglige dage to gange årligt, hvor koncept og strategi drøftes og udvikles i fællesskab. Derudover mødes vi alle ind imellem til sociale arrangementer.
Kantinen servicerer det administrative personale med frokostordning samt servicerer politikere og personale med mødeforplejning. Særligt Rådhus kantinen servicerer kommunens politikere, og derfor vil der forekomme få vagter om eftermiddagen/aftenen i løbet af året.
Kantinen bestræber sig på at lave mad fra bunden med klimavenlige og årstidsbestemte råvarer. Vi tilbereder retter fyldt med god smag, variation og kvalitet ud fra de givne økonomiske rammer og indkøbsaftaler. Menukortet varierer over året og tager afsæt i de nye kostråd. Et afsæt kantinen har valgt både for at sætte sundhed og bæredygtighed på menuen. Vi er på en bæredygtighedsrejse, hvor vi løbende afprøver nye løsninger og udvikler vores koncept i en klimavenlig retning. Det er derfor vigtigt for os at finde en ny kollega som brænder lige så meget for at bidrage til denne omstilling som vi gør.
Kantinen sørger for tilberedning af smørrebrød, sandwich, salater og lune retter til dagens frokostbuffet. Der roteres i funktionerne – det kolde køkken, salaten og det varme - cirka hver tredje uge. Du vil skulle varetage indkøb og menuplanlægning i din egen funktion, og derved får du høj grad af selvbestemmelse på hvad der serveres i kantinen.
Vi søger en medarbejder som er kreativ, selvstændig, ansvarsbevidst og som trives på en arbejdsplads hvor ingen arbejdsdage er ens. Vi prioriterer samarbejde og godt humør i dagligdagen, hvor vi i fællesskab løser vores opgaver. Så hvis det er dig, så søg endelig stillingen.
Skulle du være interesseret i stillingen på 37 timer, vil du hver fredag arbejde i Madservice-Vejen, som er Vejens kommunes storkøkken som producerer mad til de ældre borgere. Her vil du hjælpe med at øse tilberedte retter op, hjælpe med tilberedning af retter i det varme køkken og hjælpe med opvask og rengøring. Dette opgavesæt kan uddybes til ansættelsessamtalen.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Tilberedning af lune retter
- Tilberedning af blandede salater og salatbar
- Tilberedning af smørrebrød og sandwich
- Tilberedning af diverse mødeforplejning
- Rengøring, opvask og oprydning
- Klargøring og oprydning af rulleborde til mødeservering med service, kaffe/the, vand og bestik
Vi tilbyder:
- Løn efter gældende overenskomst
- God introduktion i arbejdsopgaver og funktioner
Samtaler forventes afholdt fredag d.9.8.24
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085288