BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Eurofins Miljø A/S er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.
I vores afdeling for metalanalyser servicerer vi alle afdelinger inden for miljø, foder, agro, fødevarer, emmision, indeklima, produkter og materialer i Danmark, samt flere afdelinger i udlandet. Afdelingen er nationalt kompetencecenter for metal- og mineralanalyser og analyserer 4-500.000 prøver om året.
Jobbeskrivelse
Som kemiker i Metalafdelingen i Vejen vil du få rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Sammen med afdelingens øvrige 2 kemikere og kvalitetsassistenten, får du ansvar for at supportere den daglige drift og gå forrest, når det gælder kvalitet i vores daglige arbejdsgang. Derudover får du ansvar for optimering og udvikling af metalanalyser og du vil løbende bidrage til en række spændende udviklingsprojekter.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- Metodeansvar i form af metodeoptimering og sikring af, at vi løbende lever op til gældende standarder og krav fra interne og eksterne interessenter.
- Kvalitetssikring; herunder håndtere præstationsprøvninger, reklamationer, afvigelser, forebyggende handlinger, samt kontrolkort opsætning & evaluering.
- Troubleshooting på ICP-OES, ICP-MS og CV-AAS/AFS apparater.
- Beregning af slutresultater.
- Effektivisering og videreudvikling af laboratoriet.
Kemikerteamet har et tæt samarbejde med laboratoriet, og i samspillet mellem kemikere og laboranter samt laboratorieassistenter sikre vi, at vi i fællesskab når i mål. Derfor vil du få en afvekslende hverdag, hvor du både er på kontoret og i laboratoriet.
Metalafdelingen er på hverdage bemandet 24 timer i døgnet af laboranter og laboratorieteknikere, som arbejder i fast dag-, aften- eller natskift. Desuden har vi bemanding lørdag og søndag.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling. Som kemiker i Eurofins vil du få en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø præget af højt tempo, en uformel omgangstone og godt humør. Du får et tæt samarbejde med vores engagerede og kompetente kontorgruppe i Metalafdelingen, hvor du får mulighed for selv at præge din hverdag.
Kvalifikationer
Faglige kompetencer
- Du er uddannet kemiker, kemiingeniør, eller har tilsvarende uddannelse
- Du har flair for IT og er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer
- Du har flair for apparater, og er ikke bange for at løse apparattekniske problemer på egen hånd
Personlige kompetencer
- Du har nemt ved at tilegne dig ny viden og er generelt videbegærlig
- Du har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og tager ejerskab for at få dem løst
- Du arbejder systematisk og struktureret
- Du er fleksibel i din indstilling og kan håndtere uforudsigelighed
- Du kan håndtere mange opgaver med stramme deadlines og stadig have fokus på detaljerne
- Du er udadvendt, har god energi og lyst til at gøre en forskel og løse udfordringer
Der vil være en grundig oplæring i opgaverne, så det er ikke et krav at du har erfaring fra et laboratorium, men vi ser gerne at du har en grundlæggende interesse for faget. Opgaverne kræver både stående og gående arbejde, derfor er det vigtigt, at du er fysisk mobil.
Yderligere oplysninger
Arbejdstid
37 timer. Mandag-fredag i tidsrummet 7-17.
Tiltrædelse
Snarest muligt
Yderligere information
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Annette Jensen på: Annettejensen@eurofins.com eller mobil: 26863620.
Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag, ved at klikke på "Søg jobbet" og efterflgende klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online – det er eneste måde. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Så send din ansøgning afsted hurtigst muligt.
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.
I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
EUROFINS MILJØ A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://smrtr.io/fGgnd
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864562