Jobvejledere til Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Resultatorienteret og relations skabende jobvejledere søges til Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Kan du få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job eller uddannelse, så hører vi gerne fra dig.

Vi søger to jobvejledere, som kan indgå på tværs i vores samlede aktiviteter. 

Sammen med resten af teamet, bliver din opgave at sikre, at endnu flere borgere får en plads på arbejdsmarkedet. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, ønsker og interesser sammenholdt med mulighederne på det lokale arbejdsmarked. 

Vi forventer, at du er nærværende og til stede sammen med borgerne. Dette kan fx foregå hos os, i virksomhederne, jobcentret eller et helt fjerde sted. Vi samarbejder på tværs og tror på, at vi er bedst, når vi er sammen med vores borgere. 

Dine vigtigste opgaver
  • Hjælpe borgerne i deres jobsøgning samt motivere dem til at tage ejerskab i processen
  • Kontakte virksomheder for etablering af lønnede timer eller virksomhedspraktik
  • Holde hyppige motiverende og jobrettede samtaler med borgerne
  • Følge op og beskrive borgernes ansættelser i lønnede timer, løntilskud eller virksomhedspraktikker
  • Arbejde koordinerende og tværfagligt med de borgere, der har komplekse udfordringer, hvor du har blik for borgerens beskæftigelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale situation – og for at inddrage relevante samarbejdspartnere
  • Støtte til at mestre eventuelle barrierer, som borgeren selv oplever, står i vejen for job.
Dine kompetencer
  • Du er af den overbevisning, at alle kan bidrage på arbejdsmarkedet, og du har erfaring med at få borgere i en udsat position, ind på arbejdsmarkedet
  • Tror på at alle mennesker kan noget, at lønnede timer er vejen frem for, at borgere kan komme tilbage på arbejdsmarkedet eller som minimum en jobsigtet virksomhedspraktik
  • Har gode erfaringer med at finde jobmuligheder for borgerne på kanten af arbejdsmarkedet
  • Kan motivere borgere, der har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet og få dem til at genvinde troen på, at de kan komme i job eller uddannelse
  • Du har evnen til at organisere, strukturere og planlægge opgaverne systematisk
  • Gode formidlingsevner - såvel mundtligt som skriftligt
  • Kan navigere i travlhed og samtidig udstråle overskud til at lytte og gribe den enkelte borgers behov for hjælp, som kan føre dem tættere på arbejdsmarkedet 
  • Du har erfaring med at anvende fagsystemerne på beskæftigelsesområdet. Vi arbejder med FASIT og VITAS
  • Du har kørekort.
Din baggrund

Du har erfaring på beskæftigelsesområdet. Vigtigst af alt er, at du drives af at få borgerne i arbejde, at du har godt humør og brænder for arbejdet med borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder
  • Et meningsfyldt job med mulighed for faglig- og personlig udvikling
  • Stort ansvar og indflydelse på eget arbejdsområde
  • Et dynamisk arbejdsfællesskab med gode kollegaer – et fællesskab, hvor drift og udvikling går hånd i hånd
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne vægtes højt
  • Supervision
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er fastansættelser på 37 timer ugentligt. Der kan i mindre omfang forekomme arbejde uden for normal arbejdstid. 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om os, kan du finde os på buc.dk. Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte koordinator Sigrid Nøhr Hansen på tlf. 20 35 18 90 eller leder Phu Van Nham på tlf. 40 34 41 41. 

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgning er tirsdag den 2. april 2024. Vi afholder første samtalerunde mandag d. 8. april om formiddagen og anden samtalerunde onsdag d. 10. april om formiddagen. 

Startdato

1. juni eller hurtigst muligt. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Skovvej 36, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011243

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet