BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i Infrastruktur og Anlæg. Vi er en del af Teknik og Miljø, hvor vi arbejder med mange forskelligartede opgaver. Dette sker i tæt samarbejde og dialog med borgerne og erhvervslivet, og i samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder en stilling med fokus på afvanding og klimasikring. Du vil i tæt samarbejde med kollegaer bl.a. i Natur & Miljø samt forsyningsselskaber, arbejde med, hvordan udfordringer med stigende regnmængder håndteres fremadrettet i relation til kommunens drift- og anlægsarbejder på de offentlige veje. På grund af de mange forskelligartede opgaver, er der mulighed for at sammensætte en stilling, der matcher de kompetencer, du kommer med. Du har rig mulighed for at sætte dit eget præg og udvikle på løsningen af opgaverne samt tilegne dig nye kompetencer.
Dine opgaver kan være indenfor:- Dimensionering af afvandingsanlæg i forbindelse med anlægsarbejder
- Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med kommunens afvandingssystemer
- Klimasikringstiltag og beredskabsplaner i forbindelse med afvandingssystemerne
- Planlægning og koordinering af afvandings- og driftsarbejder i tæt samarbejde med forsyningsselskaberne
- Planlægning, udbud og tilsyn med fortovsarbejder
- Planlægning og mulighed for projektering og udbud af mindre anlægsopgaver
- Dialog med borgere og erhvervsdrivende i forbindelse med skriftlige og telefoniske henvendelser til kommunen.
- du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse og/eller erfaring.
- du har viden om afvandingsforhold, spildevand, LAR mv. eller interesse for at tilegne dig kompetencer på området.
- du arbejder struktureret og er god til at skabe overblik i opgaveporteføljen.
- du har gode samarbejdsevner, og du ser værdien i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
- du trives i en hverdag, hvor du har flere forskelligartede opgaver.
- du har gode kommunikative kompetencer – både i skrift og tale.
- du kan forstå, tale og skrive dansk.
- du er mødestabil og fleksibel i forholdet til fremmøde på Rådhuset i Vejen og mulige hjemmearbejdsdage.
- du har kørekort til personbil.
Du bliver ansat i Teknik & Miljø, som beskæftiger ca. 90 medarbejdere, hvor du bliver en del af Infrastruktur og Anlæg. Vi er 16 kollegaer, der arbejder med drift af veje og grønne arealer. Vi planlægger, projekterer og fører tilsyn med anlægsprojekter, planlægger trafik og arbejder med myndighedsopgaver indenfor vejområdet.
Vi projekterer og fører selv tilsyn med hovedparten af vores anlægsopgaver på kommunens veje og grønne arealer. I Vejen Kommune har vi vores egen driftsafdeling ”Vej, Park og Genbrug” – som udfører driftsopgaver og mindre anlægsopgaver – det er kollegaer, som du vil få tæt samarbejde med. Øvrige driftsopgaver og større anlægsopgaver udføres af eksterne entreprenører.
Vi prioriterer samarbejde og sparring med kollegaer og interessenter højt. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø med respekt og plads til forskellighed.
Vi sidder sammen med det øvrige Teknik og Miljø på Rådhuset i Vejen, hvor vi sidder i en del af et storrumskontor. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os sammen og hver for sig.
Løn og ansættelsesvilkårDu bliver ansat i Teknik og Miljø med reference til områdelederen. Dit arbejdssted bliver Rådhuset i Vejen, Rådhuspassagen 3 i Vejen.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring.
Jobopstart 1. november 2024 – eller efter nærmere aftale.
Det praktiskeFor yderligere oplysning om stillingen er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Mie Brøchner på telefon 29 32 64 87 eller Anne Mette Helstrup på telefon 30 58 60 99.
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. september 2024. Vi forventer at holde samtaler mandag den 16. september 2024.
Du søger stillingen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099961