Intern sælger til Envi-Filter A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Envi Filter A/S søger en intern salgsmedarbejder med gode sprogkundskaber og gerne en teknisk forståelse. Vi er specialiseret i fremstilling af filtre til luftfiltration, og vi har mere end 25 års erfaring.

Er du fleksibel og har sans for humor samt gå-på-mod, kan du blive en del af vores lille dynamiske salgsteam i Vejen, der arbejder tæt sammen med vores kompetente produktionsteam i Polen.

Kom med på holdet!

Vi søger en intern sælger med kompetencer til følgende arbejdsopgaver: Tilbudsudarbejdelse, ordrehåndtering, kommmunikation med produktionen, bekræftelse af leveringstider, kommunikation med kunderne, fakturering samt ad-hoc opgaver. Som intern sælger ved Envi-Filter møder du vores kunder fra hele Europa på telefon og mail.

Du vil blive den ene af to interne sælgere i et lille og tæt team, som vægter faglighed og godt samarbejde på tværs af salgsafdelingen i Danmark og produktionen i Polen. Vi værdsætter en uformel og humoristisk omgangstone.

Om dig:

Du har en relevant, kommerciel og evt. teknisk baggrund, samt taler og skriver flydende tysk og engelsk.

Du har lysten til at være en del af et lille salgsteam, hvor det at arbejde selvstændigt er en nødvendighed.

Du forstår vigtigheden i at afdække kundens behov.

Du besidder eller er villig til at opnå den nødvendige tekniske viden til at hjælpe vores kunder bedst muligt.

Som person værdsætter du en struktureret og systematisk arbejdsgang, og du kan holde overblikket over flere opgaver på en gang.

Gode IT-kompetencer, især inden for MS Office. Har du erfaring med MS Business Central/Navision, er det en ekstra fordel.

Vi tilbyder:

Et spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver og stor kundekontakt.

Rig mulighed for at sætte dit eget præg på den arbejdsdag.

Engagerede og motiverede kolleger i Danmark og Polen.

Solid arbejdsoplæring.

Kan du se dig selv som vores kommende kollega, så send os dit CV og din motiverede ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om stillingen, kan du kontakte intern sælger Ina Sørensen i Envi-Filter Danmark -tlf. 75389666 eller mail info@envi-filter.com

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kollega, og vi vil løbende evaluere ansøgninger og indkalde til samtaler.

Ansøgning sendes til Info@envi-filter.com

Om virksomheden:

Envi-Filter A/S producerer og markedsfører et bredt sortiment af kvalitetsprodukter indenfor industriel støvfiltrering. Vores sortiment består af forskellige typer filtre til luftfiltrering som sælges til B2B kunder i hele Europa. Vores produktion er beliggende i det nordøstlige Polen og beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Envi-Filter A/S har igennem de senere år været en igennem en betydelig vækst og er i dag førende på sit område i kraft af konkurrencedygtige priser, korte leveringstider og en høj grad af service overfor vores kunder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ENVIFILTER A/S, Jacob Gades Alle, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet