Efter at størstedelen af den danske befolkning det sidste halvandet år har holdt sig inde dører i frygt for, at få corona har efteråret for alvor meldt sin ankomst. Med efteråret kom også en øget chance for, at blive ramt af influenza.
Fredag den 1. oktober 2021 blev startskuddet til, at man kan komme ind forbi Vejen og Egtveds Apoteker og blive vaccineret mod influenza.
I både Vejen og Egtved var de da også tæt på, at nå grænsen for hvor mange de kunne vaccinere ligesom sidste. indtil videre har de dog allerede kunne vaccinere 10 procent flere end hvad de kunne i 2020. Dette skyldes, at de denne gang både har været bedre forberedt på den voldsomme stigning af antal der gerne ville vaccineres, men også at folk har været mere tålmodige.
Hvis du gerne vil begrænse chancerne for influenza, kan du hele efteråret gå hen på dit lokale apotek uden, at have bestilt tid først og blive vaccineret. Det er dog kun dem der ikke skal betale for vaccinen, der kan gøre det.
Du skal dog ikke vente længe for at kunne komme til, da man fra lørdag den 23. oktober og frem til 15. januar vil have mulighed for, at kunne købe en vaccination mod influenza på apoteket.
Særligt udsatte som omfatter folk der er fyldt 65 år, førtidspensionister, kronisk syge herunder også diabetikere og lungesyge, anbefales især at blive influenzavaccineret.
Arbejdsgiver betaler
Efter halvandet år med corona, har mange virksomheder rundt omkring også måtte undvære deres medarbejdere. Som noget nyt er en del arbejdsgivere dog begyndt at tilbyde, at betale for deres medarbejderes vaccine, hvilket forhåbentlig vil skabe færre sygedage og dermed også mindre fravær fra jobbet.