Industritekniker med CNC-erfaring søges til varieret arbejde i positivt arbejdsmiljø hos Krogsgaards Maskinværksted

dato

Dygtig industritekniker søges til afvekslende arbejde ved Mazak CNC-drejebænke og Integrex maskiner.

Krogsgaards Maskinværksted fremstiller hovedsagelig små serier og enkeltstyksopgaver 
til mange forskellige kunder og brancher. Derfor er arbejdsdagen hos meget varieret.

For at kunne bestride jobbet, er det nødvendig du har erfaring med programmering, opstilling
og indkøring af CNC-maskiner. Erfaring med dialogprogrammering især Mazatrol, vil være at
foretrække, samt erfaring med brug af CAM i praksis, vil også være en stor fordel.

Vi forventer du er en passioneret håndværker, og kan arbejde selvstændig og er mødestabil.

Krogsgaards Maskinværksted ApS er en god arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et
godt arbejdsmiljø. Vi forsøger at undgå unødvendigt pres på vores medarbejdere.
En arbejdsplads hvor der er rent og hvor der er en god omgangstone og mellem
ledelse og medarbejdere. Arbejdstiden er mandag til torsdag 7.00 til 15.45,
fredag kl. 7.00 til 12.15. Der forekommer undtagelsesvis overarbejde og kun efter aftale.

Hos os er høj faglighed og kvalitet i fokus. Ingen komponenter med fejl, må forlade virksomheden.
Vi forsøger at planlægge arbejdsopgaverne således, at den enkelte
medarbejder oplever personlig udvikling på jobbet.

Løn: lønniveauet er generelt højt i Danmark. Du kan forvente en løn efter dine kvalifikationer.
Dog vil der være en lavere startløn, de første måneder, indtil dine kvalifikationer er afdækket
i forhold til arbejdsopgaverne. Virksomheden tilbyder en pensionsordning med indbygget
sundhedsforsikring efter endt prøveperiode.

Sprogkundskaber: For at kunne fungere på arbejdspladsen, er gode engelskkundskaber nødvendige.

Vi ønsker at vores medarbejdere indgår socialt i det danske samfund. For at understøtte dette, tilbydes
der lokalt danskundervisning til dig og din ægtefælle i fritiden. Det forventer vi du er villig til at deltage i.

For at blive en del af det danske samfund, er det vigtigt at deltage i det lokale foreningsliv, som udbyder
et væld af billige fritidsaktiviteter. Her er dansk vigtigt, for at kunne skabe sig et netværk.

Synes du et job hos os, lyder som noget for dig, så send os din ansøgning, hvor du beskriver
din uddannelse, arbejdserfaring, familieforhold og baggrund i øvrigt.
Vi vil som virksomhed være behjælpelig med kontakt til de lokale myndigheder samt
bolig mv.

Kontakt person:
Kristian Krogsgaard Madsen
Tlf. nr. :51 44 58 83
mail@dreje.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

KROGSGAARDS MASKINVÆRKSTED ApS, Engvej, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/20cd4e45-27c4-424e-a74c-613321c1732f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet