Hverdagshelte fik dusør og tak af Syd- og Sønderjyllands Politi

Profilbillede
dato

Syv af hverdagens helte i Syd- og Sønderjylland blev hædret for deres heltemodige gerninger<br>(OBS! Blåvand fyrtårn rettet til Blåvandshuk Fyr)

dusør hund

Dusørmodtagerne mødte blandt andre narkohunden Hubert på den rundvisning, som politiinspektør Gert Bisgaard inviterede til.

 

Syv af hverdagens helte i Syd- og Sønderjylland har netop fået en stor tak, et diplom og en dusør for deres heltemodige gerninger. De syv syd- og sønderjyder var indstillet af politiets medarbejdere og fundet egnet til at modtage en dusør på 1000 kroner for deres indsats.

 

- De har alle gjort noget ud over det sædvanlige og ydet en ekstraordinær indsats. Det betyder meget for politiet, at borgere er klar til at yde en indsats for andre, når der er brug for det. Samtidig har deres handlekraft har haft stor betydning for de mennesker, de har hjulpet. Det fortjener meget stor ros, siger politidirektør Frits Kjeldsen.

 

Politidirektør Frits Kjeldsen overrakte diplomer og blomster på politistationen i Esbjerg.

 

-Vi vil gerne anerkende borgernes ekstraordinære indsats og håber, at dusøren kan være et ekstra klap på skulderen. Samtidig kan deres flotte indsats være en inspiration til andre, der måtte havne i lignende situationer, siger politidirektør Frits Kjeldsen.

 

Dusørmodtagerne fik en rundvisning på politistationen i Esbjerg, hvor de blandt andet så tre af politiets narkohunde snuse sig frem til gemte stoffer.

 

Der blev givet dusør til:

 

dusør janusz

Janusz Palka, Esbjerg

Tirsdag den 2. juli 2024 var Janusz Palka sammen med sin kone Halina i Marbæk Plantage for at gå en tur. Da de kom tilbage til bilen kunne Janusz lugte gas fra en anden bil, gik derhen og så to store gasflasker og en bevidstløs mand i bilen. Alle døre låst, så Janusz Palka slog sidevinduet i stykker, fik manden ud og gav livreddende førstehjælp, indtil ambulancen kom frem.

 

 

dusør mogens

Mogens Sørensen, Varde

Mandag den 24. juni 2024 blev det anmeldt, at en mand ville springe ud fra Blåvand fyrtårn. Politiet kontaktede fyrmester Mogens Sørensen, der resolut løb op i tårnet, tog kontakt og begyndte en dialog med manden, der blev beroliget. Mogens Sørensen blev ved manden til politiet nåede frem.

 

 

dusør randi

Randi og Natasja Sloth Kaspersen, Lunde

I forbindelse med afvikling af Varde Sommerspil den 30. juni 2024 blev Randi Sloth Kaspersen og datteren Natasja opmærksom på høje knagelyde fra et stort træ. De råbte højt til publikum og fik gjort arrangøren opmærksom på faren for nedstyrtning. Publikum blev evakueret, inden en stor gren fald ned over tilskuerpladserne.

 

Der blev derudover givet dusør til en 17-årig mand, der fik tilkaldt hjælp, da han den 8. juli fandt en kvinde på gaden i Esbjerg, der var faldet om med hjertestop, ligesom også to mænd, der ydede førstehjælp ved en trafikulykke den 14. juli i Vejen fik dusør.

 

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi