BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Institut for Agroøkologi, Askov, Aarhus Universitet, er en stilling ledig inden for markforsøg. Stillingen er på 37 timer til besættelse 1. december 2024 eller snarest derefter.
Arbejdsområde:
Stillingen omhandler udførelse af markforsøg med landbrugsafgrøder, hovedsagelig på AU Askov, men nogle af forsøgene er også placeret i St. Jyndevad.
Arbejdsopgaverne har fokus på:
- At optimere brugen af vores digitale hjælpemidler i forsøgsarbejdet, fx autostyring, GPS, Markonline, og FarmTracking.
- Planteetablering, gødskning, planteværn, bekæmpelse af skadegører og høst af mark- og karforsøg.
- Vedligehold og småreparationer af traktor og forsøgsmaskiner, hovedsageligt i vinterperioden.
- Assistance ved udtagning af jord-, luft- og planteprøver i forsøgene.
Kvalifikationer:
- Du har praktisk snilde og interesse for teknik samt forståelse for at få ting til at virke.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret men er samtidig god til at samarbejde.
- Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst.
- Du har overblik og tager ansvar.
- Kørekort B. Truck- og sprøjtecertifikat, vil være en fordel.
- Kendskab og interesse i planteavl og kørsel med landbrugsmaskiner.
Kendskab til engelsk vil være gavnligt.
Vi tilbyder
- Et spændende og fagligt udviklende job, med gode kolleger og et arbejdsmiljø påvirket af omgængelighed og godt humør, hvor du arbejder sammen med andre ansatte, både lokalt og i Institut for Agroøkologi.
- En ledelse baseret på faglighed, ansvarlighed, engagement og åbenhed.
- Sidemandsoplæring.
Ansættelsesområde og tjenestested:
Arbejdsstedet er AU Askov, Vejenvej 55, 6600 Vejen, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Du kan læse mere om Institut for Agroøkologi på: http://agro.au.dk/
Kontakt information
Driftsleder Henning C. Thomsen, tlf. 40614899, e-mail: Henning.Thomsen@agro.au.dk
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 30. september 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vejenvej 55, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113838