Får motion ind i arbejdet

Profilbillede
dato

En stor del af arbejdsmarkedet består af stillesiddende jobs. Ulempen ved at have et meget stillesiddende job, er blandt andet led og muskelsmerter. Dette vil Vejen Kommune gerne gøre noget ved, og har derfor i samarbejde med DGI Sydvest sat gang i projekt ‘gang i virksomheden’. 

Hele formålet med dette ti ugers projekt, er at få medarbejderne i de forskellige virksomheder til at implementere mere bevægelse ind i arbejdstiden. Ved at gøre dette vil det nemlig ikke kun øge aktiviteten blandt medarbejderne men også trivslen blandt dem. 

Solar Danmark A/S som er en af de virksomheder, der har meldt sig til projektet, vil blandt andet få muligheden for at deltage i forskellige oplæg indenfor sundhed. Solar Danmark A/S vægter da også, normalt deres medarbejders sundhed højt ved blandt andet, at stille op til adskillige arrangementer indenfor sundhed. 

Trivsel og sundhed 

Som en form for foregangsmand for projekt ‘gang i virksomheden’ har også Vejen Kommune meldt sig på banen, eller rettere to afdelinger i kommunen. Både ‘Erhverv og Borgerservice’ og ‘Teknik og Miljø’ har nemlig valgt at melde sig til projektet.

Deres motivation for at melde sig til projektet er primært for, at sætte fokus på hvor vigtigt det er at være aktiv i løbet af dagen og, at der selv på stillesiddende jobs er mulighed for bevægelse. 

Kilde: Redaktionen