Børns Voksenvenner søger medarbejder til projektet ”Flere matchere for flere venskaber”

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Flere matchere for flere venskaber” er et fireårigt projekt støttet af Nordea-fonden. Har du faglig indsigt i børne- og familieområdet, trives du med at understøtte frivillige, og vil du være med til at skabe glæde og trivsel hos børn og unge? Er du samtidigt udadvendt og god til at strukturere og koordinere? Så er du måske vores nye matcherkoordinator i Sydjylland.   


Både børn og frivillige voksne står i kø for at komme i et venskab gennem Børns Voksenvenner. Ingen venskaber bliver dog skabt uden de frivillige matchere, som er kernen i Børns Voksenvenners arbejde. Det er nemlig dem, der screener og godkender ansøgere og derefter matcher hvert barn med den helt rigtige voksenven. Med støtte fra Nordea-fonden har vi ressourcer til at sætte ekstra kraft bag indsatsen. Børns Voksenvenner kan nu rekruttere, uddanne og fastholde endnu flere matchere, så ingen børn skal vente forgæves på at få en voksenven.

Vi søger en matcherkoordinator til opgaver regionalt i Sydjylland og nationale opgaver i projektet.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Rekruttering, understøttelse og fastholdelse af matchere og voksenvenner i Sydjylland
  • Bistå med match af børn og voksenvenner i Sydjylland
  • Konceptudvikling på nationalt plan i forhold til matchprocessen, matcheruddannelse, rekruttering og fastholdelse
  • Deltage i nationale arbejdsgrupper nedsat i projektet: Matcherkoordinering, kommunikation og kampagne samt dokumentation og vidensdeling

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund som fx socialrådgiver, lærer eller pædagog
  • Har en god grundforståelse for, hvad det vil sige at drive et projekt
  • Har erfaring med eller mod på at arbejde med kommunikation og kampagner
  • Er udadvendt, har godt humør og trives med at arbejde i et lille team
  • Evner at arbejde i rammer, der ikke altid er forudsigelige
  • Har kendskab til arbejdet med frivillige og gerne erfaring fra en frivilligorganisation
  • Kan arbejde effektivt, systematisk og selvstændigt med dine opgaver
  • Er velskrivende, har et godt kendskab til MS Office og flair for IT, herunder gerne erfaring med sociale medier

Vi tilbyder en spændende stilling

Som medarbejder i Børns Voksenvenner får du stort ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde i en landsdækkende organisation, der er i stor udvikling, med fagligt dygtige og engagerede kollegaer. Børns Voksenvenner har lokalforeninger fordelt i hele landet. Du kommer til at arbejde i sekretariatet, der udgøres af seks regionskontorer samt stabsfunktioner. 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der vil forekomme arbejdstid udenfor normal kontortid. Adgang til bil er en fordel. Regionskontoret i Sydjylland er beliggende i Vejen.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send en motiveret ansøgning med CV snarest muligt og senest den 1. april 2024 til job@voksenven.dk. Skriv venligst ”Matcherkoordinator” i emnefeltet. Vi forventer at afholde samtaler den 8. april 2024, og stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelsen løber til udgangen af 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Pia H. Christensen på phc@voksenven.dk / 29 20 61 61 eller regionskonsulent Helle Bruhn på hb@voksenven.dk / 28 80 39 26.

 

HVAD ER EN MATCHER?

Børns Voksenvenners frivillige matchere sikrer, at venskaberne mellem børn og voksne bliver skabt på det bedst mulige grundlag. De danner venskaberne på baggrund af foreningens koncept og systematiserede screenings- og matchproces. Den store grundighed er med til at skabe tryghed hos både frivillige og forældre.

Arbejdet som matcher består blandt andet i følgende opgaver:

  • Gennemføre interviews og hjemmebesøg af potentielle voksenvenner og familier/børn
  • Afklare om de interviewede passer til vores program og godkende de, som gør
  • Matche børn med frivillige voksenvenner på baggrund af blandt andet personlighed, interesser og kemi
  • Facilitere voksenvenkurser og netværksmøder
  • Deltage i sociale arrangementer med venneparrene
  • Opfølgning og støtte af venskabet det første år

 Matcherne er centrale for, at der skabes venskaber af høj kvalitet med børnesikkerhed og -inddragelse for øje.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børns Voksenvenner Sydjylland, Østergade, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010570

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet