Børnecenterleder til Andst Børne- og Skolecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vejen Kommune søger ambitiøs og målrettet børnecenterleder til Andst Børne- og Skolecenter med tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest muligt.

Som børnecenterleder i Vejen Kommune skal du være synlig rollemodel og katalysator for skolens værdier og målsætninger, og kunne sætte dig selv i spil så udvikling af alle elevers læring fortsat er skolens kerneopgave.

At være leder på Andst Børne- og Skolecenter er ikke blot et job på en lille enhed i en stor verden. Det er en virkelighed med forventninger og forpligtelser til og fra hele lokalsamfundet. Vi arbejder bl.a. med et fokus på den røde tråd fra dagplejen/vuggestuen til udskolingen og samarbejder på tværs af både årgange og personalegrupper. 

Din nysgerrighed på andres verden og egen praksis gør dig til en relationel stærk leder og du kan se meningen i samarbejdet mellem lærer og pædagog. Du skal indgå i et ledelsesteam – ligeværdigt med souschefen og kunne og ville vidensdele med allerede etablerede netværk, men også nye netværk som skabes af dig.

Med dit gode humør, ordentlighed og engagement skaber du en arbejdsplads i trivsel og udvikling. Du er vidende, proaktiv og giver gerne en ekstra hånd med. I hverdagen er du nærværende og løsningsorienteret og du bruger din kreativitet til at være nytænkende og udviklende. Der er en positiv og god forældreopbakning og den bruger du konstruktivt og involverende.

Som børnecenterleder står du i spidsen for at nå vores mål om, at alle børn oplever varierende og motiverende læringsmiljøer, og alle trives endnu bedre og bliver uddannelsesparate. 

 

Dagen byder på mange opgaver blandt andet:
  • At deltage i at skabe et godt arbejdsmiljø for både børn og medarbejdere samt have fokus på trivsel, udvikling og et konstruktivt forældresamarbejde.
  • At udmønte byrådets skolepolitiske målsætning og i dialog med medarbejderne drøfte indsatser for at nå målene.
  • At følge op på mål og dokumentation for børnenes faglige resultater, fremskridt, indsats og trivsel i samarbejde med skolens medarbejdere så der fortsat skabes rum for faglig dialog om læring og pædagogik.
  • Fagligt, økonomisk, administrativt og personalemæssigt ansvar inden for de rammer, der indgår i drifts- og udviklingsaftalen.
  • Samarbejde og samspil med fællesbestyrelsen.

     
Faglig og personlig profil

Vi forventer, du på en konstruktiv og målrettet måde kan:

  • Være en samlende og koordinerende udviklingskraft, der kan binde tradition og fornyelse sammen.
  • Drive børnecentret med en solid økonomisk styring.
  • Med fokus på mål og målopfyldelse for børnenes læring – sætte retning og dagsorden for skolens fortsatte resultater med fokus på kerneopgaven og med øje for alles talent og potentiale.
  • Udvikle Andst Børne og Skolecenter og positivt påvirke og inddrage lokalområdets mange samspilspartnere.
  • Skabe tryghed, når der skal indføres nye rutiner i den praktiske hverdag.
  • Udøve dialogbaseret ledelse, men også kunne stå ved vedtagne beslutninger.
Som institutionsleder i Vejen Kommune tilbyder vi at:

Du bliver en del af en kommune, der har en flad organisationsstruktur med 3 ledelseslag: Direktør, afdelingschef og leder. Med reference til chefen for Skoler, Kultur & Fritid bliver du også en del af et lederforum med 13 lederkolleger inden for Skoler, Kultur & Fritid. 

Vi arbejder med høj grad af decentralisering af ansvar og opgaver til ledere og medarbejdere, så du får mulighed for at sætte dit præg på Andst Børne og Skolecenter som enhed og Vejen Kommune som helhed. Du har dagligt drifts- og økonomiansvar for skolen, ligesom du i samspil med bestyrelsen skal sikre at skolens værdier levendegøres.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer. 

Stillingen tiltrædes 1. januar 2024 eller snarest muligt. 

 

Yderligere information

Vil du vide mere om Andst Børne – og Skolecenter og hvad vi generelt arbejder med i Vejen Kommune, kan du finde information på http://andstskole.skoleporten.dk/ og www.laeringforalle.nu

 

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Chef for Skole, Kultur & Fritid Regin Holm Nielsen, telefon: 51 94 29 02 eller Fællesbestyrelsesformand Randi Villumsen, telefon 29 99 84 16

Du er også velkommen til at besøge Andst Børne- og Skolecenter og få en rundvisning. Der vil være fælles rundvisning for alle ansøgere. Du kan møde op i personalerummet tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 14.00. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og rundvisningen afsluttes kl. 16.00. 

 

Ansøgningsprocedure

Der er ansøgningsfrist fredag den 27. oktober kl. 12.00

Vi afholder første samtalerunde torsdag 2. november 2023 og anden samtalerunde fredag den 10. november 2023. Vejen Kommune anvender erhvervstest ved ansættelse af institutionsledere. Ansøgere, der indbydes til anden samtalerunde, vil i den forbindelse blive kontaktet af HR-afdelingen og vil blive testet mellem de to samtaler.

Vi forventer, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag, alt i pdf format.

 

Andst Børne- og Skolecenter i Vejen Kommune har en Vuggestue/børnehavedel 1-6 år og en skoledel til og med 6. klasse. Andst Børne- og Skolecenter har også en SFO og tradition for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. 

Børnehaven har ca. 70 børn og skolen har et elevgrundlag på ca. 150 elever, og godt 12 lærere og 13 pædagoger i alt i børnecentret. 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Østervang, 22, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925778

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet