Børnecenter i Askov strider imod loven

Profilbillede
dato

Der har de sidste par måneder været en heftig debat omkring, hvorvidt der i Askov skulle etableres et børnecenter. Den 28. september 2021 valgte politikerne dog at udsætte den endelige beslutning om der skulle etableres et børnecenter i Askov. Årsagen til dette skulle findes i, at der var opstået tvivl omkring lovgrundlaget.

I selvsamme måned blev forvaltningen bedt om at undersøge om det var lovligt, hvilket det var. Tog man derimod et nærmere kig ind i elevprognosen ville man lægge mærke til, at der vil komme flere børn til end først forventet. 

Forvaltningen blev derfor endnu engang bedt om at undersøge det, da antallet af elever ikke må overstige 300 ved skoleårets begyndelse. Spørger man derfor forvaltningen i Vejen Kommune om, hvorledes de kan anbefale et børnecenter i Askov, svarer de nej.  

Delte meninger

Lene Villaume Meyer, der er en del af forældrerådet i Askov-Malt Børnehave, glæder sig over udfaldet. Her har hun sammen med resten af forældrerådet, kæmpet en brav kamp for den her sag. For hende er det dog blevet en hel del tydeligere for hende hvor vigtigt det er, at der er uafhængige forældrebestyrelser.

Formand for udvalget for skoler og børn, Claus Kulmbach ærgrer sig til gengæld over, at det alligevel ikke bliver til noget med et børnecenter i Askov. Han håbede til gengæld på, at der kom en fælles ledelse frem for at der skal ligge to huse, en skole og en børnehave ved siden af hinanden.

Kilde: JydskeVestkysten