Er du fagligt stærk inden for fødevareproduktion, hygiejne og HACCP i fødevarevirksomheder? Og vil du prøve det af i en balance mellem kontrol og vejledning i mødet med fødevarevirksomheder i fødevarebranchen? Så kan du være på vej til et job som tilsynsførende i FødevareSyd blandt dygtige og hjælpsomme kollegaer. Kom med rette baggrund og indstilling, så leverer vi resten!
Opgaver
Dine primære arbejdsopgaver bliver at udføre tilsyn i USA-godkendte kødproduktvirksomheder og frysehuse i Vejle, Kolding og Vejen samt andre fødevarevirksomheder som f.eks. dagligvarebutikker, institutioner, restauranter og mindre produktionsvirksomheder i det Sydøstjyske område. Herudover er der opgaver indenfor f.eks. forsegling af lastbiler til eksport, sygdomsudbrud, tilbagetrækninger og sagsbehandling. Den faglige del af tilsynene udgøres typisk af en kombination af kontrol og vejledning inden for hygiejne, indretning, produktionsprocesser, risikoanalyse og egenkontrol, markedsføring m.m.
Vi arbejder i teams, der har et fælles ansvar for opgaverne i et geografisk område. Teammøder med planlægning og faglig opdatering holdes hver 14. dag. Kontrollen på USA-godkendte virksomheder tilrettelægges sammen med kollegaer, der også udfører denne opgave. Du får mulighed for stor fleksibilitet i din planlægning af øvrige tilsyn og øvrige opgaver. Tilsynene køres oftest alene, men også sammen med kolleger i forbindelse med kontrolkampagner og andet.
USA-godkendte virksomheder skal have kontrol hver dag på forskellige tider af døgnet, når der er produktion, hvorfor der i Vejle og Vejen jævnligt vil være arbejde uden for normal arbejdstid. Det kan både være kl. 22.00 om aftenen og kl. 3.00 om natten. Kontrol i weekenden kan også forekomme.
Afhængigt af din bopælsadresse kører du på tilsyn hjemmefra, ligesom der er mulighed for at have hjemmearbejdsplads ved kontorarbejde.
Du vil indgå i et oplæringsprogram, hvor du får en erfaren kollega som mentor. Når du begynder at arbejde på egen hånd, vil du deltage i ugentlige sparringsmøder med andre nye kolleger og enhedens sektionsledere.
Om dig
Du har en håndværksfaglig uddannelse fra fødevarebranchen suppleret med en uddannelse som procesteknolog eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til fødevarelovgivningen, men det er ikke en forudsætning.
Du formidler faglig viden tilpasset modtageren og kan formulere dig hurtigt og præcist på skrift. Du kan desuden se dig selv som en myndighedsperson.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at udvikle din faglige viden og kan sætte dig ind i produktionsprocesser og hygiejniske problemstillinger. Du skal være robust og kunne lide at møde mange forskellige mennesker. Du skal kunne arbejde selvstændigt, idet både team og ledelse befinder sig på distancen. En væsentlig del af kontakten foregår derfor digitalt, hvor du aktivt vil bidrage til det faglige og sociale fællesskab og medvirke til at nå såvel egne som teamets mål.
Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.
Om os
Vi er en enhed under Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og har som vores væsentligste opgave at føre kontrol med fødevarevirksomheder samt varetage opgaver i forbindelse med eksport og import af fødevarer. I FødevareSyd er vi ca. 150 medarbejdere og dækker geografisk Midt- og Sydjylland samt Fyn. Du vil blive mødt af en flok dedikerede kolleger, som brænder for opgaverne – og som sætter det gode kollegaskab højt.
Hvornår skal du starte
Der er brug for dig hurtigst muligt og senest 1. juni 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om faste stillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Vejen. Der kan eventuelt blive mulighed for udkørselspunkt i Vejle, Esbjerg eller Haderslev, hvis du er bosat i nærheden.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter relevante organisationsaftale/overenskomst i staten. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest søndag den 12. april 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i Vejen i uge 16 og 17.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Tine Lykkeberg på 72 27 59 77 eller sektionsleder Torben Lillegaard Nielsen på 72 27 69 92, hvis du gerne vil vide mere om stillingen.
Læs mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Vejen, Søndergade, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/db13ffea-3464-412c-88d6-803b82ef9eeb