BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem er vi:
Vi er en hjemmeplejegruppe i Vejen der primært hjælper borgere i Vejen Nord. Vi er ca. 40 medarbejdere fordelt på 2 teams i dagvagt og 1 team i aftenvagt. Vi er en blanding af både SSA/SSH og timeafløsere. Vi kører/cykler ud fra Kærdalen Plejecenter, og håber på sigt at flytte sammen på en fælles lokation med Hjemmeplejen Vejen Syd.
Stjernestunder:
Vi har en forkærlighed for stjernestunder med vores borgere. Hver uge har vi mulighed for selv at tilrettelægge sammen med en selvvalgt borger en stund der giver mening for både borger og os som medarbejder. Så uanset om du ønsker at drikke kaffe, gå en tur, tage i svømmehallen, eller deltage i sang med en borger så er det dig der sammen med borgeren mærker hvad der giver mening.
”Det giver bare et mentalt overskud, at føle man gør en forskel”
SSA Sabrina Thomassen
Udover vores forkærlighed for stjernestunder, har vi også en stor faglig stolthed. Derfor har vi fokus på hele tiden at holde vores faglighed vedlige såvel som at udvikle os fagligt. Det gør vi bl.a. på vores:
- Daglige triagemøder
- Ugentlige ”15 faglige minutter”
- Teammøder hver 14. dag
- Løbende undervisning efter behov
Ligeledes har vi fokus på personlig udvikling, og ønsker at være en arbejdsplads hvor vi ser styrken i hinandens forskellighed. Vi ved det kræver åndehuller i løbet af dagen, at forblive en god udgave af sig selv, og have overskud til kerneopgaven ”Borger i trivsel”, såvel som vi ved, at psykologisk tryghed er et ”must”.
Vi elsker at udvikle os og nytænke ift. hvordan vi på bedste måde kan være en nærværende kontinuerlig og omsorgsfuld håndsrækning for vores ældre borgere. Vi ønsker at skabe frisættelse, der kan være med til at sætte borgers ønsker og medbestemmelse forrest, såvel som vi ønsker at styrke vores pårørende samarbejde igennem forventningsafstemning.
Så brænder du for at være med til at skabe en værdig ældrepleje, hvor nytænkning vægtes højere end faste visiterede kørelister, så er det dig vi mangler.
Praktisk info:
Vi søger SSH til primær dagvagt, med fleksibilitet til at hjælpe i aftenvagt. Normtid er 37 timer pr. uge med mulighed for mindre. SSH arbejder 5 weekender på et 12 ugers rul.
Tiltrædelse hurtigst muligt men vi venter gerne på den rette. Samtaler holdes løbende, og finder vi den rette ansætter vi før ansøgningsfristens udløb 16/8-24.
Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen kan Gruppeleder Bethina Siim Hansen kontaktes på tlf. 30170526 eller betha@vejen.dk
Lyder det som en gruppe du kan se dig selv i, så vil vi se frem til din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Kærdalen, 1, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074825