Vil du være med til at realisere Vejen Kommunes grønne ambitioner? Vi søger en engageret naturmedarbejder til at lede og gennemføre natur- og vandløbsprojekter i Team Natur & Vandmiljø. Du vil arbejde med projektledelse, sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven, konsekvensvurdering for arter og naturtyper i Natura 2000-områder, samt botanisk feltarbejde.
Du får et spændende og udadvendt job med stor berøringsflade til borgere, lodsejere, virksomheder og interesseorganisationer, hvor du kan præge din egen arbejdsdag og bidrage til en bæredygtig forvaltning af vores naturressourcer.
Vi har en stor opgave i at gennemføre ambitionerne i Aftale om et Grønt Danmark (Grøn Trepart). Vi drømmer om en biolog med solid viden om den terrestriske natur – og gerne med erfaring fra både administration og pleje af naturområder.
I Team Natur & Vandmiljø er vi 14 kollegaer, der løser opgaver indenfor natur- og vandløbsområdet. Teamet er en del af Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 90 medarbejdere fordelt på ni teams, der samarbejder om den daglige opgaveløsning. Teamets opgaver er meget udadvendte. Der er en stor berøringsflade med kommunens borgere, lodsejere, virksomheder, interesseorganisationer og kommunens egen driftsafdeling.
Du bliver en af 6 medarbejdere, der arbejder med natur- og vandløbsprojekterne. Vi er i dag en ingeniør, en naturgeograf, en skov- og landskabsingeniør og to vandløbsbiologer – og mangler en biolog med fokus på den tørre natur. Vi lægger stor vægt på samarbejde og dialog.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:- projektledelse
- sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven
- konsekvensvurdering for arter og naturtyper i Natura 2000-områder
- naturinformation
- botanisk feltarbejde
- samarbejde om større naturgenopretningsprojekter, som ofte går på tværs af natur- og vandløbsinteresser.
Vejen Kommune er en stor landkommune med store landbrugs- og naturinteresser. Vi har 550 kilometer offentlige vandløb, 5.500 hektar beskyttet natur og fem Natura 2000-områder: Vejen Mose, Nørrebæk ved Tvilho, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, Sneum Å og Holsted Å samt Kongeå.
Der er tale om et afvekslende job med store muligheder for selv at præge din arbejdsdag.
Vi forestiller os, at du:- er uddannet biolog eller lignende naturfaglig uddannelse
- har interesse for og gerne erfaring med naturbeskyttelsesloven og offentlig forvaltning
- har et godt kendskab til danske naturtyper og botanisk artskendskab
- har en helhedsorienteret tilgang til natur- og vandløbsområdet
- har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
- kan arbejde selvstændigt, har holdånd og en stor lyst til at arbejde tværfagligt
- trives i en uforudsigelig hverdag med mange bolde i luften
- har godt humør og en positiv indstilling til dine omgivelser.
- et selvstændigt og afvekslende arbejde i et fagligt bredt sammensat miljø
- en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage
- et moderne rådhus med gode faciliteter tæt på Vejen Station og motorvejsafkørsel
- et udadvendt job med mange kontakter til borgere, lodsejere, virksomheder og interesseorganisationer
- et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, høj faglighed og en uformel omgangstone
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Natur & Miljø Sally Huntingford på 79 96 62 72 eller projektmedarbejder Camilla K. Larsen på 79 96 60 24.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og er en fast stilling.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 8. marts 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 12.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9fd8c743)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune - Teknik - Miljø, Rådhuspassagen, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e63c3db6-9c32-4bc3-92ce-503ab8282bc4