Barselsvikariat: engageret pædagog eller pædagogisk assistent til ØsterbyCentret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

ØsterbyCentret er et undervisningstilbud for børn med indlæringsvanskeligheder, der har brug for meget voksenstøtte. Gruppen af børn spænder vidt. Vi har både elever på et kognitivt meget lavt niveau og uden sprog, samt elever der tager Folkeskolens afgangsprøver i enkelte fag. Fælles for dem alle er, at de har en nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder. Eleverne kan have vanskeligheder i forbindelse med opmærksomhed, adfærd, tilknytning, eller indenfor det sociale og følelsesmæssige område. 

Pt. er der ca. 85 elever og 50 ansatte.

Vores daglige arbejde giver mening og har meget stor betydning for de børn, vi arbejder med. Derfor går vi langt for dem. Hver eneste dag. Vores hverdag er fuld af både udvikling og udfordringer. For børnene og for os.

Det er altafgørende for os, at du er dygtig til relationsarbejde. Det indebærer, at du kan knytte et bånd til den enkelte elev. At du udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati, og at du kan aflæse elevens signaler. Det indebærer også, at du kan håndtere elevernes reaktioner og kan drage omsorg for dem.
 
På ØsterbyCentret møder du

  • kollegaer, som tør stå ved sig selv
  • en ledelse, der stoler på din dømmekraft
  • et team med humor og positivt fokus

Vi vil gerne møde

  • en tålmodig og på samme tid struktureret personlighed
  • en fagligt dygtig pædagog eller pædagogisk assistent, der er god til at reflektere over egen praksis
  • et menneske med hjertet på rette sted
  • en tydelig person med stor indfølingsevne
  • En robust og omstillingsparat pædagog/pædagogisk assistent

Udvikling og forståelse i hverdagen
Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde. Det er de enkle grundtanker bag ØsterbyCentret. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber for de mange unikke børn. De inviterer os til at se bagom deres adfærd, og på denne måde lærer vi mere om børnene og os selv. Vi kommer ofte længere med hinanden, end vi turde drømme om.
 
Vores elever har brug for hjælp til meget; til at komme så langt de indlæringsmæssigt kan – og ofte også til almindelige praktiske anliggender.  
 
Som pædagog/pædagogisk assistent på ØsterbyCentret skal du være klar til at:

  • arbejde relationelt ud fra en anerkendende tilgang
  • løse opgaver i både skole og SFO
  • have det pædagogiske overblik i en mindre børnegruppe
  • indgå i et tæt samarbejde med lærere og andre fagpersoner
  • opstille konkrete snublemål og glædes med dine kolleger, når selv små skridt nås
  • arbejde med høj grad af struktur og brug af visuelle støttesystemer

 

At være på samme hold
På ØsterbyCentret er trivsel i højsædet. På ØsterbyCentret stoler vi på hinanden. Forudsætningen for at tingene kan lykkes i en foranderlig hverdag er, at medarbejderne har indflydelse. De, der har fingeren på pulsen, er med til at præge udviklingen. Det er fælles erfaring, at sådan lykkes det bedst.
 

Om dig
Du skal kunne genkende dig selv i ovenstående. 
Erfaring indenfor området er et plus, men ikke et ”must" – du skal have interessen og lysten.

Det er den rigtige person, vi er ude efter – dig som brænder for at møde barnet, der hvor det er.

 

Kontakt vedr. oplysninger til afdelingsleder Bjarne Gammelgaard mobil: 2434 4318 eller afdelingsleder Katrine Kousgaard mobil: 2323 7689 mellem kl. 12-14.

 

Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer og er tidsbegrænset frem til 31. marts 2025.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.                                                                                                      

 

Ansøgningsfristen er søndag d. 20. oktober 2024. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Øster Alle, 92B, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123418

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet