Advarsel inden politiaktioner: Få aftale om din gæld

dato

Politiet planlægger at hente skyldnere til Fogedretten i Haderslev og Vejen kommuner efter jul

Syd- og Sønderjyllands Politi forbereder en politiaktion rettet mod skyldnere til fogedretten i Haderslev og Vejen kommuner efter jul. Derfor lyder opfordringen: Få lavet en aftale med Fogedretten nu og undgå at blive anholdt.

 

”Hvis man på grund af gæld er indkaldt til at møde i fogedretten og ikke dukker op til retsmødet, bliver man eftersøgt og risikerer at blive anholdt og fremstillet i fogedretten, ” siger politikommissær Jesper Lynge.

 

Den planlagte fogedaktion gennemføres efter jul, og politikommissæren sender derfor en opfordring til de skyldnere, som ikke har fået en aftale med fogedretten:

 

”Sørg for enten at få betalt det skyldige beløb eller få lavet en aftale med fogedretten. Så slipper man for at blive hentet af betjente derhjemme eller på sin arbejdsplads. Politiet vil også gerne bruge tiden på andet end at anholde skyldnere,” siger politikommissæren.

 

 


Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi