Administrativ kontorelev til Brørup Områdekontor i Vejen Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en uddannelse med fremtid, hvor du oplever nye og spændende udfordringer?
Engageret kontorelev søges til to afdelinger på Brørup Områdekontor i Vejen Kommune pr 1. september 2024.

Du vil blive en del af medarbejderstaben på Brørup Områdekontor. 

I Brørup er vi 3 afdelinger; Familie, Handicap & Socialpsykiatri, Skoler, kultur & Fritid og Børn, PPU & Sundhedspleje som arbejder godt og tæt sammen. Vi arbejder både selvstændigt og tværfagligt om fælles og nye opgaver, også med sociale arrangementer udover arbejdstid. Ikke mange dage er ens, og vi synes selv vi har en spændende og udfordrende hverdag, som vi håber du kan tænke dig at være en del af.

Det første år begynder du i afdelingen Skoler, Kultur & Fritid, som arbejder med skoler, ungdomsskole, biblioteker, klubber og fritidslivet i Vejen Kommune. Dine opgaver vil fx være at servicere borgere, foreninger og samarbejdspartnere, betale regninger, beregne og udbetale tilskud samt personaleadministration. Derudover vil du være med til at løse mange spændende opgaver omkring fx mindre events. Efterhånden får du dine egne opgaver.

Det andet år arbejder du for afdelingen Familie, Handicap & Socialpsykiatri, som arbejder med børn, unge, familier som er i socialt udsatte positioner samt med børn, unge og voksne med fysiske og/eller socialpsykiatriske udfordringer. De mange administrative opgaver er post, mødeindkaldelser og journalisering. Også opgaver som dagsordener og referater, aktindsigt og betaling af fakturaer vil være dine opgaver samt en masse andre ad hoc-opgaver.

Derudover samarbejder vi tæt med den sidste afdeling Børn, PPU & Sundhedspleje, hvor de bl.a. arbejder med dagtilbud og pædagogisk og psykologisk rådgivning. 

Du vil løbende have opfølgningssamtaler med din vejleder. Sammen sikrer I, at din uddannelsesplan bliver fulgt, og at du har de bedste muligheder for at udvikle dig og trives. Vi vil forsøge at tilpasse opgaverne til dine interesser og kompetencer, samtidig med at vi meget gerne vil lære dig en masse. 

Du er vores næste kontorelev på Brørup Områdekontor, hvis du kan nikke ja til følgende:

  • Du er nysgerrig og er interesseret i at lære nyt og kan tænke kreativt ift. opgaveløsning
  • Du er ansvarlig og kan tage hånd om dine opgaver 
  • Du kan tænke i sammenhænge og er ikke bange for at spørge ind, hvis der er noget, du ikke forstår
  • Du er anerkendende i din tilgang og relation med borgere og kollegaer.
Vi tilbyder
  • En afvekslende hverdag med en bred vifte af arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på det gode arbejdsliv
  • Godt sammenhold og møder hver måned med de øvrige kontorelever
  • Personlig og faglig udvikling 
  • Fleksibel arbejdstid
  • Løn under uddannelsen
Faglige forventninger til vores nye kontorelever

Den teoretiske del af uddannelsen vil foregå på IBC i Kolding.

Du skal inden 1. september 2024 have afsluttet og bestået et af følgende grundforløb:

  • EUX eller HHX fra en handelsskole.
  • En gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX), som er suppleret med en EUD-Student med kontor som fagretning.
  • HG. For at din HG-uddannelse er adgangsgivende, skal der øverst på dit eksamensbevis stå anført ”Offentlig administration”. 
  • Er/var du over 25 år, da du påbegyndte EUD-S eller EUX, skal du medsende din Realkompetencevurdering (RKV).”
Vejen Kommune som arbejdsplads

I Vejen Kommune lægger vi vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og ledere har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har fokus på det gode samarbejde, også på tværs i organisationen.

Ansættelse og løn

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. 

Er du over 25 år får du voksenelevløn. 

Interesseret?

Har du spørgsmål omkring det at være kontorelev, kan du med fordel se mere omkring kontorelevuddannelsen på: Kontorelever - Vejen Kommune, hvor du også kan møde vores nuværende elever. 

Ønsker du yderligere informationer om stillingen kan du kontakte Chefkonsulent i Skoler, Kultur & Fritid Tina Jespersen på tlf. 40 24 70 39. 

Ansøgningsfrist: 

18. februar 2024. 
Samtalerne forventes at blive afholdt 13. marts 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978474

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet