23-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter knivstik i Vejen

dato

Efter politiets indsats i nat i Vejen er Syd- og Sønderjyllands Politi i dag til stede med Den Mobile Politistation, hvor borgere kan komme i dialog med politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 22.21 tirsdag aften anmeldelse om knivstik i et område ved Bøgevej i Vejen. Offeret var en 24-årig mand. En 23-årig mand blev anholdt af politiet på stedet. 
De to personer havde en relation til hinanden. 
I dag klokken 13.00 fremstilles den 23-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Han er sigtet for manddrab. Anklagemyndigheden forventer at anmode om lukkede døre. 

Den 24-årige mand døde af sine kvæstelser. De pårørende er underrettet. 
Syd- og Sønderjyllands Politi var i aftes og nat massivt til stede på Bøgevej i forbindelse med hændelsen og det efterfølgende arbejde med sporsikring på stedet, ligesom Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) samt Retsmedicinsk Institut var tilkaldt. 
I dag vil politiet i mindre omfang være til stede på Bøgevej i forbindelse med efterforskningen af sagen. 

 

Den Mobile Politistation er i området

Syd- og Sønderjyllands Politi er lige nu og indtil klokken 13.00 til stede med Den Mobile Politistation ud for Bøgevej 14-18 i Vejen. Her er borgere meget velkomne til at komme og få en snak med politiet eller stille spørgsmål.                       

Da efterforskningen fortsat er i gang, har vi ikke yderligere kommentarer til sagen. 
 
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi