18-årig mand stukket i låret i Vejen

dato

Ung mand henvendte sig på politistationen i Vejen efter overfald

En 18-årig mand henvendte sig i dag klokken 14.59 på politistationen i Vejen. Den unge mand havde et stiksår i låret og anmeldte et overfald.

 

Overfaldet skulle være sket på Jyllandsgade ved en tunnel til Vejen Banegård, hvor en gruppe på seks unge mænd havde overfaldet den 18-årige og straks efter kørt fra stedet i tre biler.

 

Syd- & Sønderjyllands Politiet iværksatte en større efterforskning og har hele eftermiddagen været ved banegården for at gennemføre tekniske undersøgelser, ligesom der er blevet søgt med hunde i området.

 

Den 18-årige mand blev kørt på sygehuset, og den indledende efterforskning peger på, at der er en relation mellem de involverede. Dermed har borgere i Vejen ingen grund til utryghed.

 

Der er endnu ikke foretaget anholdelser. Hvis man har set noget, der kan relatere sig til hændelsen, eller har man oplysninger om sagen, kan man ringe til politiet på telefon 1-1-4. Beredskabsstationen i Vejen åbner desuden borgerekspeditionen i morgen fra klokken 8:00 – 15:00, hvor borgere, der har observeret noget eller har brug for at tale med politiet, er velkomne.

 

Der er også mulighed for at kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006. Offerrådgivningen giver gratis og anonym rådgivning til ofre, vidner og pårørende, der er udsat for kriminalitet eller ulykke.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi