1 - 2 Uddannede Pædagoger søges til ØsterbyCentret v/Østerbyskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det er altafgørende for os, at du er dygtig til relationsarbejde. Det indebærer, at du kan knytte et bånd til den enkelte elev. At du udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati, og at du kan aflæse elevens signaler. Det indebærer også, at du kan håndtere elevernes reaktioner og kan drage omsorg for dem.

ØsterbyCentret er et undervisningstilbud for børn med indlæringsvanskeligheder, der har brug for meget voksenstøtte. Vores daglige arbejde giver mening og har meget stor betydning for de børn, vi arbejder med. Derfor går vi langt for dem. Hver eneste dag. Vores hverdag er fuld af både udvikling og udfordringer. For børnene og for os.
 
På ØsterbyCentret møder du

  • 87 charmerende børn
  • kollegaer, som tør stå ved sig selv
  • en ledelse, der stoler på din dømmekraft
  • et team med humor og positivt fokus

Vi vil gerne møde

  • en tålmodig og på samme tid struktureret personlighed
  • en fagligt dygtig pædagog, der er god til at reflektere over egen praksis
  • et menneske med hjertet på rette sted
  • en tydelig person med stor indfølingsevne

 

Udvikling og forståelse i hverdagen
Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde. Det er de enkle grundtanker bag ØsterbyCentret. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber for de mange unikke børn. De inviterer os til at se bagom deres adfærd, og på denne måde lærer vi mere om børnene og os selv. Vi kommer ofte længere med hinanden, end vi turde drømme om.
 
Vores elever har brug for hjælp til meget; til at komme så langt de indlæringsmæssigt kan – og ofte også til  almindelige praktiske anliggender.  
 
Som pædagog på ØsterbyCentret skal du være klar til at

  • arbejde relationelt ud fra en anerkendende tilgang
  • løse opgaver i både skole og SFO
  • have det pædagogiske overblik i en mindre børnegruppe
  • indgå i et tæt samarbejde med lærere og andre fagpersoner
  • opstille konkrete snublemål og glædes med dine kolleger, når selv små skridt nås
  • arbejde med høj grad af struktur og brug af visuelle støttesystemer

 

At være på samme hold
På ØsterbyCentret er trivsel i højsædet. På ØsterbyCentret stoler vi på hinanden. Forudsætningen for at tingene kan lykkes i en foranderlig hverdag er, at medarbejderne har indflydelse. De, der har fingeren på pulsen, er med til at præge udviklingen. Det er fælles erfaring, at sådan lykkes det bedst.
 

Om dig
Du skal kunne genkende dig selv i det, vi siger om os. Så enkelt er det. 
Erfaring indenfor området er et plus, men ikke et ”must" – du skal have interessen og lysten.

Det er den rigtige person, vi er ude efter – dig som brænder for at møde barnet, der hvor det er.
 

Kontakt vedr. oplysninger til Pædagogisk leder Bjarne Gammelgaard mobil: 2434 4318 mellem kl. 12-14.

 

32 timers stilling.

Tiltrædelse pr. 1. december 2023                                                                                             

Ansøgningsfristen er søndag d. 22/10 2023 kl. 12.00

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Øster Alle 92B, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet