BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du styr på dokumenter, sager og digitalisering generelt og gerne erfaring med projektledelse? Vi søger en dygtig kollega til en fast stilling i IT og digitalisering
Du bliver en del af Digitalisering teamet som med dig vil bestå af seks engagerede medarbejdere.
Dine opgaver vil blandt andet være:- I samarbejde med kollegaer være administrator, tovholder og ikke mindst ambassadør for ESDH-systemet Acadre i kommunen
- I samarbejde med kollegaer sikre overholdelsen af god journaliseringspraksis, kvalitetskontrol af sager og dokumenter herunder arkivering
- Hjælpe brugerne med at anvende ESDH systemet bedst muligt, herunder undervisning og tilbyde ESDH-superbrugerne løbende uddannelse i at varetage superbrugerrollen
- Være initiativrig for at tage nye funktionaliteter i ESDH-systemet i brug og knytte disse til forretningsudviklingen
- Være kontaktperson sammen med en kollega til systemleverandøren ift. kontrakter, leverancer, opgraderinger og statusmøder
- Lokal administrator på kommunens LMS-system
- Deltage i teamets øvrige opgaver
Du har erfaring med et ESDH/journaliseringssystem – meget gerne Acadre og gerne erfaring fra en kommune eller anden offentlig enhed. Du er en dygtig organisator med en god organisationsforståelse. Du har stærke kommunikationsevner i både skrift og tale og kan kommunikere komplekse problemstillinger på forståelig vis.
Om dig:Vi har brug for en person, der arbejder systematisk både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer og i projektgrupper. Som person skal du være god til at skabe relationer både internt i organisationen og ude i omgivelserne. Du skal besidde evnen til at koordinere, og du trives med at være involveret i mange forskellige projekter og opgaver. Det gør du ved at udvise overskud og overblik, samtidig med at du trives med at have styr på detaljerne.
Som ESDH- og digitaliseringskonsulent hos os:
Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og du har stor indflydelse på din egen hverdag og opgaveløsning. Du får engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde, godt arbejdsklima, højt humør og en uformel omgangstone.
Du får faglige udfordringer og gode muligheder for faglig sparring en arbejdsplads, hvor vi er rigtig gode til at kombinere travlhed med god humor for at sikre arbejdsglæden. Vi har gode, fleksible vilkår for at udføre vores arbejdsopgaver, herunder flekstid.
Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse:Tiltrædelse den 1. januar 2024 eller før. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af It og Digitalisering - Kaj Erik Olsen tlf. 79 96 66 40.
Ansøgningsprocedure:Ansøgningsfrist: fredag den 10. november 2023 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler gennemføres torsdag d. 16. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Rådhuspassagen, 3, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925482