Eksport Kontrol Centret søger en kontorfunktionær til forhåndsvalideringen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du optaget af dyrevelfærd? Er du god til sagsbehandling?

Vil du være med til at styrke kontrollen med lange dyretransporter? Vil du have udfordrende arbejdsopgaver, som du løser i Eksport Kontrol Centeret ud fra vores værdier om ansvarlighed, engagement, faglighed, troværdighed, og åbenhed? Så er du måske vores nye kollega

Vi er
En af Fødevarestyrelsens veterinære kontrolenheder. Vi er 40 medarbejdere, på vores kontor i Vejen. Vi udfører forhåndsvalidering, kontrollerer logbøger, udsteder transportautorisationer og hjælper interne, samt eksterne kunder med IT-systemerne TRACES og Eksportportalen.

Vi er organiseret i forskellige teams, herunder Forhåndsvalideringteamet, Returkontrolteamet og Juristteamet.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsdag med selvstændige opgaver og engagerede og dygtige kollegaer. Du vil blive en del af et dynamisk og åbent arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger og god sparring. Vi lægger vægt på løbende kompetenceudvikling, og vores mål er at skabe en effektiv, livsvenlig arbejdsplads med balance mellem arbejde og fritid. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være administrativ kontrol med lange dyretransporter og sagsbehandling af logbøger. Logbogen skal indsendes til EKC to dage før transportens afgang fra Danmark til kontrol, og vi arbejder ud fra reglerne i Transportforordningen og Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Du skal være indstillet på, at opgaverne kan ændre sig over tid.

Vi arbejder i teams, hvor opgaverne fordeles og løses. For at teamarbejdet fungerer, skal du både kunne samarbejde med kolleger, og arbejde selvstændigt med at løse de opgaver, som du varetager. Du skal også kunne sparre og vidensdele med dine kolleger.

Arbejdet omfatter også pasning af en hotline og en hovedpostkasse. På længere sigt kan der også blive mulighed for at varetage andre arbejdsopgaver.

Vi sørger for grundig introduktion og oplæring i arbejdet, som en del af din onboarding hos os. Hvis du er nyuddannet, eller det er dit første job i staten, sørger vi for at tilpasse vores oplæring. Vi modtager nemlig også meget gerne ansøgninger fra nyuddannede.

Om dig
Det er en forudsætning for at kunne varetage jobbet, at du:
• Er uddannet inden for kontor
• Har en administrationsbachelor
• Eller andet tilsvarende uddannelsesniveau

Vi lægger vægt på, at du:

• Har stærke kompetencer inden for administration, sagsbehandling og IT.
• Er stabil, har en positiv indstilling og en god humor (det har de fleste af os, altså humor)
• Har en anerkendende tilgang til såvel interne og eksterne samarbejdspartnere
• Er hurtig til at sætte dig ind i nye områder, og har evnen og lysten til at lære nyt
• Er god til at arbejde i teams, men samtidig kan arbejde selvstændigt.
• Har flair for sagsbehandling og administrative opgaver
• Udviser initiativ og vilje til at få opgaverne løst
• Er struktureret, har overblik og en god ordenssans
• Kan håndtere travlhed og mange ”bolde” i luften - det er vigtigt at du er robust, da der til tider kan være stor travlhed
• Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og gerne også engelsk og/eller tysk

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Du vil få tjenestested i Vejen.

Yderligere oplysninger om jobbet og ansøgning
Du kan finde yderligere information på FVST.DK, hvis du søger på logbogskontrol eller transport af dyr.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henrik Beyer på telefonnr. 72 27 51 68.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo i uge 34 2023.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, med beskrivelse af hvordan du ser dig selv i jobbet. CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre relevante bilag skal sendes sammen med ansøgningen.

Ansøgningen skal sendes via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 15. august 2023.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Vejen, Søndergade 50, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170948&DepartmentId=8020&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878299

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet